Øjenvidne: Hørte øredøvende larm

En campingpladsejer i de franske alper hørte flyet styrte ned

En ejer af en campingplads nær ulykkesstedet i de franske alper, Pierre Polizzi, siger, at flyet lavede en øredøvende støj, inden det styrtede.

- Ved 11.30-tiden hørte jeg en masse larm fra himmelen. Der er ofte kampfly over området, så jeg syntes, det lød sådan, men jeg kunne ikke se nogen kampfly, siger han til Associated Press.

- Larmen, jeg hørte, varede i otte sekunder, som om flyet bevægede sig langsommere end et militærfly. Der kom yderligere støj efter yderligere 30 sekunder.

Polizzi siger, at flyet styrtede ned fem til otte kilometer fra hans campingplads, der er lukket på denne tid af året.

- Det bliver svært at komme derud. Bjergene er snedækkede og meget vanskelige at komme igennem, siger han.

Der var 150 personer om bord på Germanwings-flyet, som tirsdag formiddag var på vej fra Barcelona til Düsseldorf, da det kom i vanskeligheder og styrtede ned.

Live Blog Flystyrt i Alperne
 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere