Øjenvidne om flystyrt: - Kvinderne var i chok

Charlotte Harder var den første, der nåede frem til det havarerede fly ved Randers Flyveplads tirsdag aften

Tirsdag havarerede et mindre fly med fire personer nær Randers Flyveplads. To personer er kom lettere til skade (Video: Local Eyes)

Se mere video på localeyes.dk

Charlotte Harder var den første, der nåede frem til det fly, der tirsdag styrtede ned på en mark ved Randers. Foto: Privatfoto
Charlotte Harder var den første, der nåede frem til det fly, der tirsdag styrtede ned på en mark ved Randers. Foto: Privatfoto
 

Tirsdag aften styrtede et fly ned på en mark ved Randers Flyveplads kort efter, det var lettet.

Den første på stedet var Charlotte Harder, som befandt sig i en hestestald for enden af startbanen.

- En af mine veninder kører op af Borupvej, og kunne se, at der lå et fly på marken. Så ringede hun og spurgte mig, om der var et fly, der var styrtet ned, siger Charlotte Harder til Ekstra Bladet.

Hun så ikke selv flyet styrte ned, men opkaldet fra hendes veninde fik hende til at handle hurtigt.

- Det er sket i sekundet lige før, hun ringer til mig, vurderer Charlotte.

Artiklen fortsætter under billedet...

Sådan så flyet ud, kort efter det var lettet fra Randers Flyveplads. Foto: Rene Schutze/Ekstra Bladet
Sådan så flyet ud, kort efter det var lettet fra Randers Flyveplads. Foto: Rene Schutze/Ekstra Bladet
 

- Jeg gik ud og kiggede over hækken og kunne se, at der lå et fly. Så løb jeg derover, men halvvejs nåede jeg at tænke: gad vide, hvad jeg skal til at se.

112 - 8. maj. 2018 - kl. 18:00 Fly havareret i Randers: Politiet er til stede

- Da jeg kom tættere kunne jeg se, at to af kvinderne var i chok men de havde ikke nogen synlige skader. Den tredje kvinde og piloten havde synlige skrammer og så ud til at have slået hovedet.

Artiklen fortsætter under billedet...

Redningsfolkene var hurtigt til stede, efter et fly styrtede ned ved Randers Flyveplads. Det var en af passagererne, der ringede efter hjælp. Foto: Rene Schutze/Ekstra Bladet
Redningsfolkene var hurtigt til stede, efter et fly styrtede ned ved Randers Flyveplads. Det var en af passagererne, der ringede efter hjælp. Foto: Rene Schutze/Ekstra Bladet
 

Kort efter dukkede redningsfolkene op.

- Jeg var der otte-ti minutter alene med de forulykkede.

- Jeg var rigtig imponeret over redningsfolkene, som bare havde styr på det, lige så snart de ankom. Jeg var meget imponeret over at se, at de vidste, hvem der gjorde hvad. Det gik så hurtigt med at få styr på situationen.

De flyver for tæt på husene
Det er ikke første gang, at et fly eller en helikopter er styrtet ned i området.

Nogle år tilbage styrtede et fly ned i familiens hestefold. Charlottes far fik dengang hevet piloten ud af flyet, kort før det eksploderede.

Luftfoto af stedet hvor AN-148 styrtede ned udenfor Moskva. Foto: AFP PHOTO / Dmitry SEREBRYAKOV Verden Tjek statistikkerne, før du flyver: Her er Ruslands blodige ulykkeshistorik

Det langt fra alle fly, der overholder kravet om en afstand på 20-30 meter, når de letter over husets tag, og det kan ende rigtig galt, siger Charlotte:

- Var flyet nået 10 - 20 meter længere, var det røget ned i et hus. Det tør jeg slet ikke tænke på.

Så galt gik det heldigvis ikke, men trods sin hurtige reaktion, er Charlotte ikke meget for at omtale sig selv som en helt.

- Jeg har prøvet noget, der er meget værre. Man må gøre, hvad man kan. Det kan ikke hjælpe at tænke for meget over det.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere