Øjenvidne til lufthavnsskyderi: Han sagde ingenting, mens han skød tilfældige folk i hovedet

Han havde ikke noget bestemt mål, han skød bare og han kunne lige så godt have ramt mig, fortæller amerikanske Peter Schicher, der var til stede under skuddramaet i Fort Lauderdale-Hollywood-lufthavnen

Foto: AP
Foto: AP

Et sandt mareridt udspillede sig for amerikanske John Schicher, der var til stede under skuddramaet i den internationale lufthavn Fort Lauderdale-Hollywood.

Til MSNBC News fortæller han, at gerningsmanden ikke sagde et ord, imens han skød på tilfældige personer.

- Han havde en sort pistol i hånden, og han skød helt tilfældigt på folk. Han skød folk i hovedet. Der var ældre folk, som blev skudt og dræbt. Og der var folk lige ved siden af mig, som blev skudt og dræbt, fortæller John Schicher til MSNBC.

Da han hørte de første skud, kastede John Schicher sig instinktivt ned på gulvet sammen med sin kone og svigermor, som han rejste sammen med. Og de rejste sig først op igen, da politiet kom. 

- Det mest skræmmende var, at han ikke sigtede på nogen bestemt. Han havde ikke noget bestemt mål, han skød bare og han kunne lige så godt have ramt mig, min kone eller min svigermor siger han.

Han fortæller, at både han selv, konen og svigermoderen er chokerede, men uskadte.

Se også: Drama i amerikansk lufthavn: Flere personer skuddræbt

Fem personer dræbt
Mindst fem personer mistede livet under skudsepisoden i Fort Lauderdale-Hollywood- lufthavnen. Det bekræfter det lokale politi på Twitter. De oplyser desuden, at otte personer er sårede og bragt til hospitaler i nærheden.

Den formodede gerningsmand bag skudepisoden blev anholdt, uden at politiet affyrede skud mod ham.

Det oplyser Scott Israel, der er sherif i Broward County på et pressemøde.

- Lige nu betragter vi stedet som meget flydende og aktivt, sagde sheriffen til den fremmødte presse.

Politiet mener, at den formodede gerningsmand alene stod bag angrebet. Det oplyser borgmesteren i området ifølge AP.

- Vi har på nuværende tidspunkt ingen beviser for, at han handlede sammen med andre. Han er i øjeblikket varetægtsfængslet, og vi undersøger sagen, siger hun.

Var passager på canadisk fly
Ifølge CBS News er gerningsmanden blevet identificeret som en mand ved navn Esteban Santiago. De skriver, at han skulle være født i delstaten New Jersey og have militære identifikationspapirer. 

Kommissæren i Broward County fortæller, at gerningsmanden var passager på et canadisk fly, og at han rejste med en pistol, som han havde tjekket ind som bagage.

Han gik ifølge kommissæren ind på lufthavnens toilet for at lade pistolen, inden han gik til angreb. Det skriver Reuters.

Motivet bag skudangrebet er stadig ukendt.

Foto: AP
Foto: AP

1 af 2 Foto: AP
2 af 2 Foto: AP
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere