Øjenvidner til brand: Flammerne er flere meter høje

Øjenvidner beretter om kraftig brand med flere meter høje flammer - Genbo kunne ikke trække vejret

Ekstra Bladet var tidligere i dag ude på Ørnevej, da branden var allerværst. Se med her

Netop nu er der udrykning på gaden, fortæller Michelle Petersen, som ikke bor langt fra Ørnevej og Musevågevej, hvor en stor ildebrand længe har hærget.

Hun bor seks minutter fra branden, og kan kan stadig se røgen.

- Røgen er ikke lige så tæt på mig, som den var før, eller lige så tyk. Men det ryger stadig fra taget.

Før Så Michelle også ilden stige op fra taget, den er væk nu.

privatfoto: Michelle Petersen
privatfoto: Michelle Petersen

 

- Jeg har hørt udrykning og så en stor evakueringsbus, men har ikke set andet. Kun hørt.

Hele Ørnevej er fyldt med mennesker, der alle står og kigger mod den brændende bygning ved Ørnevej og Musevågevej, beretter øjenvidnet Dennis Christensen.

- Flammerne var måske 3-4-5 meter høje, siger han.

- Brandvæsnet havde ikke vandslanger fremme, da jeg stod der, men der var masser af udrykning, politi- og brandbiler.

- Politiet rendte hele tiden ind og ud af opgangen, og brandvæsnet havde hejst stiger op ad huset.

(Foto: Mogens Flindt) 112 - 6. jun. 2016 - kl. 16:41 Voldsom brand spredte sig til flere opgange: Politiet måtte slå døre ind med rambuk

Martin Nuppenau så branden flere hundrede meter der fra. Røgen så tung ud.

- Jeg bor i en sidegade der til, omkring 800 meter der fra. Jeg kunne se røgen ud af mit vindue, og det blev bare voldsommere og voldsommere.

privat foto: Joshua Daniel Jong
privat foto: Joshua Daniel Jong

Gården var sort af røg, Joshua Jong, som deler gård til det brændende hus, kunne ikke se ud af vinduet.

- Jeg sad og skrev opgave, og lugtede røg. Vores brandalarm på trappen startede, så jeg skyndte mig at se ud af vinduet, hvor jeg så alt røgen. Jeg kunne næsten ikke se igennem det.

- Jeg gik ned på gaden, hvor der var masser af røg, jeg kunne næsten ikke se eller trække vejret.

Joshua Jongs bygning er ikke evakueret, selvom der lugter tungt af røg.

 

Ekstra Bladet følger sagen

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere