Øjenvidner til brutalt masseskyderi: Drabsmand gik amok over tabt computerspil

24-årig gerningsmand i Florida åbnede ild mod andre spillere, efter han havde tabt turnering i computerspil

AP: Skyderi under e-sport-turnering i Jacksonville, Florida, hvor to personer er dræbt.

ADVARSEL: VOLDSOMME BILLEDER OG LYDOPTAGELSER

Politiet i den amerikanske by Jacksonville leder mandag fortsat efter et motiv efter det tredje masseskyderi i staten Florida inden for to år.

Dramaet udspillede sig søndag i Landing, et populært butikscenter, hvor der spilles turneringer i computerspil.

To mennesker er dræbt og 11 såret.

Øjenvidner fortæller til lokale medier, at den 24-årige David Katz var rasende over, at han havde tabt søndagens turnering. Det var et computerspil med amerikansk fodbold som tema.

- Vi så ham, han havde to hænder på pistolen, mens han gik baglæns og fyrede løs, fortæller Taylor Poindexter, der sammen med sin kæreste var rejst fra Chicago for at deltage.

- Jeg frygtede for både mit og kærestens liv, siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet..

Politiet ransagede umiddelbart efter masseskyderiet hjemmet til gerningsmandens forældre for at finde flere oplysninger om motiv. Foto: AP/Jose Luis Magana
Politiet ransagede umiddelbart efter masseskyderiet hjemmet til gerningsmandens forældre for at finde flere oplysninger om motiv. Foto: AP/Jose Luis Magana

Ransaget forældrenes hus
Det er uvist, om Katz kendte sine ofre. Ifølge politiet tog han sit eget liv efter at have dræbt to spillere og såret en række mennesker.

Katz, der kom fra byen Baltimore nord for USA's hovedstad, Washington, blev fundet død tæt på de to andre dræbte.

Politiet og folk fra FBI har gennemsøgt hans hjem i Baltimore i et af byens mere velhavende kvarterer. Hans bil, der stod parkeret nær Landing i Jacksonville, er blevet konfiskeret.

Skyderiet opstod midt under en regional kvalifikationsturnering til arrangementet Madden 19. Ved finalen i Las Vegas kæmpes der om en førstepris på 165.000 dollar eller lidt over en million kroner.

Arrangementet fandt sted i en pizzarestaurant inde i bygningen. Det blev livestreamet, og på en lydoptagelse kan man tydeligt høre, da skyderiet går i gang og folk desperat forsøger at komme væk.

Skyderiet søndag dumper ned i den fortsatte debat i USA om landets liberale våbenlov. En debat der har stærkt genklang i Florida.

I februar blev 17 mennesker dræbt under et masseskyderi på en high school i Parkland, og for to år siden dræbte en bevæbnet mand 49 mennesker på en bøssebar i Orlando.

112 - 27. aug. 2018 - kl. 08:10 Uhyggelig video fra masseskyderi: Her åbner gerningsmanden ild

Sherif i Jacksonville, Mike Williams, orienterer pressen om efterforskningen. Foto: AP 112 - 27. aug. 2018 - kl. 05:17 24-årig gamer skyder 13 personer under e-sport-turnering

Se også: Masseskyderi ved netcafé

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere