Øjenvidner til eksplosion: - Folk var smurt ind i blod

Øjenvidner fortæller om to eksplosioner efter koncert med verdensstjernen Ariana Grande

(Foto: AP)
(Foto: AP)

 

Var du til stede under koncerten i Manchester så kontakt os på 1224@eb.dk eller sms til 1224.

David Richardson var til Ariana Grande-koncert i Manchester med sin 13-årige datter Emily, da han oplevede den dobbelte eksplosion på nært hold.

Han fortæller, at koncerten netop var slut og lyset tændt, da den første eksplosion fandt sted tæt på en udgang.

- Vi troede først, at det var folk der lavede ballade, men så skete det igen: Lyden af endnu en eksplosion.

- Derefter så vi røg! Alle flygtede. Nogle var sårede. Vi så blod på folk, da vi kom uden for. Folk løb i alle retninger, siger han til avisen Manchester Evening News.

22-årige Sibion Joyce var også i gang med at forlade arenaen, da de to eksplosioner spredte panik.

- Folk begyndte at løbe og var meget bange. Vi fulgte efter alle de andre, og pludselig var der politi og ambulancer.

- Folk græd og var i panik. Det var forfærdeligt, fortæller Sibion Joyce til den britiske avis.

Politiet i Manchester melder om flere dødsfald og sårede, men det er endnu ikke oplysninger omkring, hvad der præcist er sket.

Adskillige øjenvidner beretter om kaotiske scener ved koncertstedet:

- Alle skubbede og masede. Der var så mange små børn til stede. Jeg kunne ikke komme ud og folk spærrede for alle udgange.

- Da jeg kom uden for, stod folk og græd. Det var komplet kaos. Jeg så folk, der var der smurt ind i blod, siger koncertgængeren Sarah til Radio Manchester.

Var du til stede under koncerten i Manchester så kontakt os på 1224@eb.dk eller sms til 1224.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere