Økse-overfaldet i Greve: Nu er offeret afhørt

Både mor og datter har afgivet forklaring til politiet

Teknikere arbejder på stedet efter overfaldet. Video: Kenneth Meyer

Offeret for det brutale økse-angreb i Greve for snart to uger siden er blevet afhørt af politiet. Det samme gælder kvindens ni-årige datter, som var til stede under overfaldet.  Det oplyser efterforskningsleder ved Midt- og Vestsjællands Politi Kim Løvkvist til Ekstra Bladet.

Overfaldet skete kort før klokken tre natten til fredag 11. maj i kvindens hjem i Greve. Gerningsmanden var maskeret, men politiet anholdt kort efter kvindens 40-årige ekskæreste, og han sidder varetægtsfængslet, sigtet for drabsforsøg og vold mod pigen. Han nægter sig skyldig.

Politiets teknikere på stedet, hvor den 43-årige kvinde og hendes 10-årige datter blev overfaldet natten til fredag.
Foto: Kenneth Meyer Krimi Ekskæreste fængslet: Mor og datter i groft øksedrama

- Har kvinden eller pigen givet udtryk for, at de genkendte gerningsmanden?

- Nej, ingen af dem har kunnet identificere personen, der overfaldt dem. De kunne ikke se, hvem manden var, i mørket, siger Kim Løvkvist til Ekstra Bladet. Han tilføjer, at ingen af de to for alvor har været i stand til at kaste afgørende lys over, hvad der skete. Ingen af vidneudsagnene har fået politiet til at ændre spor i efterforskningen.

Politiet beslaglagde denne cykel efter overfaldet. Foto: Kenneth Meyer
Politiet beslaglagde denne cykel efter overfaldet. Foto: Kenneth Meyer
 

Stadig indlagt
Den 43-årige kvinde, som ved overfaldet fik så mange skader, at hun var i livsfare, er stadig indlagt på hospitalet. Imens bliver hendes hjem nøje undersøgt af politiets teknikere. Hverken gerningsstedet eller den mistænktes bopæl er blevet frigivet.

- Der er stadig tekniske undersøgelser i gang, og vi venter svar på flere undersøgelser. Jeg kan heller ikke afvise, at vi på stederne vil finde de ting, vi efterlyste efter overfaldet, siger Kim Løvkvist med henvisning til de mørke beklædningsgenstande - blandt andet en elefanthue - som politiet mener, gerningsmanden kan have smidt fra sig efter overfaldet.

Han vil i øvrigt ikke oplyse nogen detaljer om efterforskningen og om selve overfaldet, fordi grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre.

Pigen løb efter hjælp
Af sigtelsen mod den 40-årige mand fremgår det, at kvinden blev slået på kroppen og i hovedet med øksen. Hun fik brud på både arme, ben, ribben samt brud på hovedpulsåren til hjernen. Det fremgår også, at kvinden kun overlevede det voldsomme økseangreb, fordi hun værgede for sig.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger var det pigen, der løb efter hjælp hos en nabo, som så slog alarm.

Politiets teknikere var til stede ved gerningsstedet det meste af fredagen. Foto: Kenneth Meyer 112 - 16. maj. 2018 - kl. 23:27 Ni-årig pige løb efter hjælp: Mor brutalt angrebet af øksemand

Den 40-årige mand, der er beskyttet af et navneforbud, blev i et lukket grundlovsforhør i Retten i Roskilde varetægtsfængsel frem til 7. juni på begrundet mistanke.

Af fængslingskendelsen, som dommeren oplyste til Ekstra Bladet efter det lukkede grundlovsforhør, fremgik det, at den 40-årige danske mand har dannet par med kvinden, og at hun for nyligt havde gjort det forbi, hvilket han var ked af.

Heri lyder det også, at politiet blandt andet har fundet blod på en cykelpedal og på gerningsstedet sikret et aftryk fra en sko af samme type, som den sigtede erkender at have haft.

Se også: Ven i chok over økse-angreb: Hørte fra mistænkt få timer før overfald

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere