Øksemand huggede kærestepar ned på tankstation: Her er dommen

Sindssyg 31-årig blev dirigeret af stemmer i sit hoved. Nu har retten dømt ham for økseangrebet

Den nu 31-årige efter anholdelsen for økseangrebet. Video: Kenneth Meyer

Stemmerne i hans hoved kaldte ham for 'taber', 'hund' og 'grådig', og de forsøgte at hjernevaske ham til at blive en kvinde.

Han forsøgte at skjule sig for stemmerne ved at gå langt ud i skoven eller høre høj musik, men stemmerne kom ind over musikken, så han smed al sin elektronik væk.

Det var også 'stemmerne', der fik den 31-årige mand til at overfalde et 19-årigt kærestepar med en økse på Circle K-tankstationen i Birkerød  17. februar sidste år, og nu er dommen over øksemanden faldet ved Retten i Lyngby.

Han blev kendt skyldig i drabsforsøg på kæresteparret, men da han er erklæret for sindssyg - paranoid skizofren - er han straffri, og han blev i stedet dømt til anbringelse på en psykiatrisk afdeling på ubestemt tid.

Erkendte grov vold
Den 31-årige erkendte grov vold, men mente ikke, at økse-angrebet var et drabsforsøg, men det kendte en enig domsmandsret ham skyldig i.

En uhyggelig video-overvågning fra tankstationen viste, hvordan han slog den 19-årige kvinde ned bagfra med et dybt øksehug i baghovedet, og at hendes kæreste blev jagtet rundt, mens øksemanden gang på gang huggede ud efter ham.

Da den 31-årige fik det sidste ord inden dommen, sagde han igen undskyld til sine ofre. Han modtog dommen.

Den 30-årige efter anholdelsen for økseangrebet. Foto: Kenneth Meyer 112 - 24. jan. 2019 - kl. 12:24 Ofre om økse-angreb: - Det her overlever vi ikke

I dag er den 31-årige under medicinsk behandling for sin sindssygdom:

- Jeg får en fast dosis, som er helt perfekt. Det går rigtigt godt, og jeg er glad for behandlingen. Jeg er selv blevet traumatiseret af alt det, jeg har været igennem, sagde den 31-årige i retten.

Jeg forstår alvoren
Han er klar over, at hvis han ikke tager medicinen, så bliver han psykotisk igen.

- Det vil jeg ikke. Jeg forstår alvoren i det og er samarbejdsvillig, sagde den 31-årige i retten.

Mentalundersøgelsen siger, at den medicinske behandling har en god effekt, og at han meget muligt skal tage medicinen resten af livet. Hvis den 31-årige ikke tager medicinen, er der en 'ikke ubetydelig risiko for ligeartet kriminaltet betinget af sygdommen', siger Retslægerådet.

Med andre ord er den 31-årige stadig farlig - hvis han ikke får sin medicin.

Den 30-årige efter anholdelsen for økseangrebet. Foto: Kenneth Meyer 112 - 24. jan. 2019 - kl. 10:22 Øksemand siger undskyld til sine ofre: - Jeg var dybt psykotisk

I 2015, hvor den 31-årige fik tre års fængsel for blandt andet røveri, var han allerede psykotisk, men han fortalte ikke om sine oplevelser med 'stemmerne'.

Han blev også mentalundersøgt dengang, men lægerne fandt ham ikke sindssyg, blot karakterafvigende. Han blev prøveløsladt 2. februar sidste år blot to uger før økseoverfaldet. Han flyttede ind hos sine forældre, men sad blot og stirrede ind i væggen eller gik lange ture for at slippe for stemmerne.

Mentalundersøgelsen har også blotlagt, at hans hash-misbrug på op til fem gram om dagen gjorde ham paranoid, hvor han følte, at både hans egen familie og fremmede mennesker var med i et komplot om at dræbe ham. Han var også bange for, at hans mad var giftig.

Anset som farlig fange
Hans paranoia gik også ud over flere fængselsbetjente, som han overfaldt i fængslerne, senest ni dage efter økse-overfaldet i Birkerød.

Han var placeret i sikkerhedsfængslet på Politigården som kategori 1-fange - særligt farlig - og der var fire betjente om at åbne celledøren, da han skulle have mad.

Alligevel lykkedes det ham, at overfalde den ene betjent, hvilket blev optaget af fængslets videoovervågning. Ved dommen i dag blev han også fundet skyldig i vold mod fængselsbetjenten.

PET havde også fået en indberetning om, at han var blevet radikaliseret islamist i fængslet, og derfor indledte politiet en menneskejagt efter økseangrebet i Birkerød af frygt for, at der var et politisk motiv.

Men det er på ingen måde blevet berørt eller bekræftet under retssagen mod den 31-årige ved Retten i Lyngby.

Den 30-årige efter anholdelsen for økseangrebet. Foto: Kenneth Meyer 112 - 24. jan. 2019 - kl. 09:10 Øksemand for syg til fængsel: 19-årigt par hugget ned på tankstation

Under retssagen kom det frem, at den 31-årige følte sig splittet mellem den danske og irakiske kultur, og det var en af årsagerne til, at han fik en turbulent ungdom med kriminalitet og misbrug.

Han kom som seksårig til Danmark med sin familie som flygtninge fra Irak under krigen mellem Irak og Kuwait. I Irak var hans far politibetjent, men familien er shia-muslimer, og de blev forfulgt under Saddam Husseins sunni-muslimske regime.

Den 31-årige er dansk statsborger.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere