Øksemand mistænkt for røveri i dag: Her er flugtbilen

Politiet offentliggør nu også et billede af flugtbilen efter bankrøveri, som menes at være begået af den mand, der overfaldt et par med en økse lørdag aften. En menneskejagt er i gang

Her ses flugtbilen på vej ad Bøllingsvej i Ringsted efter røveriet. Foto: Politiet
Her ses flugtbilen på vej ad Bøllingsvej i Ringsted efter røveriet. Foto: Politiet

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller SMS/MMS på 1224 (koster alm. takst)

Gerningmanden til et kniv-røveri mod Danske Bank i Ringsted i dag flygtede fra stedet i en stjålet sølvgrå Hyundai Getz, som han havde parkeret på en parkeringsplads på Schandorffsvej bag banken.

Politiet offentliggør nu, foruden et overvågningsbillede af bankrøveren, også billeder af flugtbilen, samtidig med at en menneskejagt efter manden er i gang.

Politiet arbejder ud fra en teori om, at bankrøveren er identisk med den mand, der umotiveret overfaldt et ungt par på Circle K-tanken i Birkerød lørdag aften. Det sker ud fra ligheden mellem gerningsmanden til de to forbrydelser.

Politiet ledte massivt efter øksemanden i Birkerød og omegn søndag og natten til mandag. TV: Local Eyes

- Vi kan jo ikke sige 100 procent, at det er den samme, men at dømme ud fra overvågningsbilledet tyder meget på det, uddyber politiets talsmand Carsten Andersen overfor Ekstra Bladet.

112 - 19. feb. 2018 - kl. 14:58 Eftersøgt øksemand mistænkes for røveri i dag

Efter røveriet løb røveren ud til bilen forfulgt af bankpersonale, der tog billeder fotos af bilen på parkeringspladsen og under den videre flugt ad Bøllingsvej i nordlig retning mod sygehuset.

Politiet ønsker hjælp til at finde køretøjet, der kan være efterladt et på nuværende tidspunkt ukendt sted. Bilen er årgang 2003 med nummerpladen VJ57665.

Politiet advarer mod, at man tager kontakt til den mistænkte, hvis han træffes, men i stedet observerer mod ham og straks kontakter politiet via alarmtelefon 112 med oplysninger om, hvor den eftersøgte befinder sig.

Her ses flugtbilen på parkeringspladsen bag Dansk Bank i Ringsted. Foto: Politiet
Her ses flugtbilen på parkeringspladsen bag Dansk Bank i Ringsted. Foto: Politiet
 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere