Øksemandens far står frem: - De skulle ikke have løsladt ham

Faren til den mand, der står bag brutalt overfald med økse, taler nu om sin søn

Politiet var massivt til stede i Birkerød, hvor en 29-årig fortsat jagtes efter et groft økseoverfald (Video: Kenneth Meyer)

Ved du noget? Send os dit tip på 1224@eb.dk eller SMS 1224 (alm. takst)

Lørdag aften angreb en 29-årig mand et ungt par med en økse ved en tankstation i Birkerød. Nordsjællands Politi og nabokredse er lige nu talstærkt til stede i området, da manden stadig er på fri fod.

Ekstra Bladet har talt med faren til den mand, som politiet jagter.

- Jeg aner ikke, hvad min søn har lavet. Jeg ved heller ikke, hvor han er taget hen. Jeg vil gerne hjælpe min søn, så jeg håber at han snart står frem, siger Abdelkader Salem Al-Tamimi til Ekstra Bladets reporter.

Ifølge Ekstra Bladets reporter på stedet er manden stærkt påvirket af situationen. Han har et trist blik og snakker sammenbidt med sine venner, mens politiet gennemsøger hans lejlighed.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: Ole Steen
Foto: Ole Steen

- Jeg har hjulpet politiet hele natten og dagen og gået rundt i Birkerød. Jeg håber, de finder ham, og hvis jeg gør, melder jeg ham til politiet, siger han til Ekstra Bladet.

Abdelkader Salem Al-Tamimis søn blev løsladt fra Nyborg Statsfængsel for bare ti dage siden. Faren synes, han har opført sig anderledes efter løsladelsen.

- Han har opført sig anderledes, efter han kom ud. Han virkede forvirret og mere temperamentsfuld. Jeg forstår ikke, hvorfor han er blevet lukket ud af isolation. De skulle ikke have løsladt ham, siger han.

Faren fortæller, at sønnen virkede frustreret efter løsladelsen, fordi han ikke kunne finde et arbejde efter løsladelsen, og at han følte sig svigtet af systemet.

Massivt politiopbud
Et massivt opbud af politi er til stede i Birkerød, og en helikopter cirkulerer lige nu omkring Stavnsholt Skov og søger efter gerningsmanden.

Ved Rema1000 og Circle K er der fuldstændig spærret af.

Politiet er i gang med at ransage lejligheder i området - blandt andet den lejlighed, hvor øksemanden bor.

Tidligt søndag morgen har Nordsjællands Politi sendt følgende billede og signalement ud:

Manden er 29 år, mellemøstlig af udseende, mørkt hår, mørkt kortklippet fuldskæg og 176 cm høj. Han er formodentlig iklædt mørk jakke og mørke bukser.

Artiklen fortsætter under billedet

 

Se flere billeder fra Birkerød herunder:

 

Ved du noget? Send os dit tip på 1224@eb.dk eller SMS 1224 (alm. takst)

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere