Offer fandt voldtægtsmand på Facebook: Nu har han fået livstid

En kvinde, som var udsat for voldtægt, så sin overfaldsmands billede på Facebook

Den 28-årige Shaun Hopkins er blevet idømt fængsel på livstid efter to voldtægter, som politiet beskriver som ekstremt voldelige. (Foto: Merseyside Police)
Den 28-årige Shaun Hopkins er blevet idømt fængsel på livstid efter to voldtægter, som politiet beskriver som ekstremt voldelige. (Foto: Merseyside Police)

Et offer fik et chok, da ansigtet på den 28-årige voldtægtsforbryder Shaun Hopkins dukkede op på Facebook i forbindelse med en avisartikel.

Shaun Hopkins voldtog hende tilbage i 2013, og hans billede på Facebook fik hende til at melde voldtægten til politiet. Det skriver The Independent.

Kvinden blev voldtaget af Shaun Hopkins tilbage i 2005, efter at hun mødte ham på en bar. Men dengang sagde hun ikke noget til sin familie.

- Jeg ville ikke have, at min familie skulle vide noget. Jeg var flov. Jeg følte, at det var min egen skyld. Jeg troede ikke, at de ville tro mig, siger den anonyme kvinde til BBC i et interview.

Hun fortalte, at hun genoplevede overfaldet i det øjeblik, hun så Shaun Hopkins billede på Facebook.

- Det gjorde det hele sandt og meget virkeligt for mig.

- Jeg lod som om, at det ikke skete, men jeg gik til politiet dagen efter.

Hun fortæller, at hele episoden var meget surrealistisk.

- Jeg kunne ikke sove, jeg kunne ikke spise, og jeg græd ukontrolleret hele tiden, siger hun.

Da kvinden så voldtægtsforbryder Shaun Hopkins billede på Facebook, sad han allerede inde for voldtægt på to andre kvinder.

Serievoldtægtsforbryder

Tilbage i 2005 voldtog Shaun Hopkins en kvinde, som efterfølgende blev gravid med hans barn, som i dag er ni år.

I 2013 kvalte han en 19-årig studerende, hvorefter hun besvimede. Han voldtog og slog hende efterfølgende.

Hans overfald blev af politiet beskrevet som ekstremt voldelig.

- Shaun Hopkins brugte ekstrem vold mod sine ofre under og efter begge voldtægter, sagde politiinspektør Kathy Goodwin.

Hans to tidligere ofre gav tilladelse til, at dele af deres forklaringer blev offentliggjort, så andre ofre kunne se, hvad de havde været igennem.

Den anden kvinde, der blev voldtaget tilbage i 2005 fortalte, at det havde taget hende lang tid, før hun kunne møde en anden mand og stole på ham.

Den 19-årige, som han voldtog i 2013 sagde, at hun under overfaldet troede, at hun skulle dø-

Shaun Hopkins er blevet idømt to livstidsdomme, som skal løbe samtidig. Shaun Hopkins er far til to og fra Liverpool.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere