Offer fik kniv mellem øjnene: To bande-veteraner frikendt

Et Brothasmedlem blev dømt, mens to andre mænd blev frifundet i Københavns Byret

Overfaldet skete på en grillbar i Istedgade. Foto: Anthon Unger
Overfaldet skete på en grillbar i Istedgade. Foto: Anthon Unger

Offeret blev stukket mellem øjnene med kniv, der gik otte centimeter ind i kraniet, da et tæskehold 31. oktober sidste år angreb et spisested på Istedgade i København.

Onsdag blev et bandemedlem fra Brothas dømt for overfaldet, mens to andre blev frikendt ved Københavns Byret. Alle tre var tiltalt for forsøg på manddrab og vold af særlig farlig, rå eller brutal karakter.

Glad for resultatet
De to frikendte har tidligere været en del af Brothas. De var i exitprogrammet, men ifølge politiet havde de på overfaldstidspunktet på ny tilknytning til banden.

Det har de dog selv benægtet, ligesom de hele vejen igennem også har nægtet sig skyldige og afvist, at de overhovedet var til stede på restauranten.

Overfaldet skete på en grillbar i Istedgade. Foto: Anthon Unger Krimi Offer fik kniv otte centimeter ind i kraniet: Bandeleder kom med overraskende forklaring

- Jeg er meget glad for resultatet, som jeg mener, er det rigtige, og som jo også er det, vi har gået efter fra start. Jeg noterer mig med tilfredshed, at det er samtlige dommere og nævninge, der har stemt for frifindelse af min klient, sagde forsvarer Anders Schønnemann til Ekstra Bladet, kort efter at klienten en 31-årig mand - var blevet frifundet.

Det er politiets opfattelse, at overfaldet var hævn for et skyderi tidligere på aftenen, 31. oktober, der kostede en veteran i Brothas-banden livet.

Betjent satte sig på anholdt
Det 19-årige, der ifølge politiet var medlem af Brothas-banden på gerningstidspunktet, der blev dømt, har fået en dom på et år og ni måneders fængsel. Modsat de to andre blev han anholdt umiddelbart efter angrebet på restauranten, hvor en betjent, som var på vej hjem fra arbejde, skred til anholdelse.

- Først er han stille og rolig, men så må jeg bruge fysisk magt og holde ham nede. Jeg vælger at sætte mig på ham, forklarede betjenten i retten.

De to andre tiltalte blev først anholdt et par måneder efter overfaldet, og det var politiets opfattelse, at teleoplysninger og dna-spor på en beklædningsgenstand fundet tæt på restauranten, knyttede dem til overfaldet.

Men det var Københavns Byret altså uenig i.

- Anker I dommen?

- Det ved vi ikke endnu. Det skal vi lige kigge nærmere på, lyder det fra Tomas Hugger, anklager i sagen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere