Offer for sexanklaget psykolog: - Jeg var hans slave

En psykolog er tiltalt for at udnytte sin klient seksuelt. I dag forklarede den forurettede kvinde, at hun havde sex med ham, fordi hun var afhængig af ham og bange for at miste ham

Knap 800 sms’er med indhold som 'er slave B klar til at sluge sin herres pik?' indgår som bevismateriale i sagen mod en 57-årig psykolog fra Aarhus. Han er tiltalt for at have udnyttet sin stilling til at få sex med en selvmordstruet klient.

Psykologen nægtede sig i går i retten skyldig med henvisning til, at der var tale om et rollespil, og at de ikke havde haft samleje.

Her til formiddag var den kvindelige klient så i vidneskranken og fortalte, at de to havde jævnligt sex, og at han blandt andet kaldte hende sin slave og luder.

Psykologen kan uhindret fortsætte som ikke-autoriseret psykolog, selvom Psykolognævnet mener, at hans virksomhed 'frembyder overhængende fare'. Foto: Morten Overgaard/Ritzau Scanpix Krimi Tiltalt for misbrug af klient: 'Du er ikke andet end en husslave'

Afhængig
Ifølge kvindens udsagn begyndte den fysiske berøring mellem de to løbende. Først skulle hun øve sig i øjenkontakt med behandleren og senere hen i at kramme med ham. Kram, som hun lærte at sætte stor pris på, og som til sidst i forløbet fungerede som hendes belønning for at give psykologen blowjobs eller sex.

- Jeg tror faktisk aldrig, jeg har været så afhængig af en person før, fortæller hun dommerne i retten.

Kvinden påstår, at hun ikke havde lyst til sex med psykologen, men at hun ikke kunne undvære ham i sit liv og derfor var villig til at gøre hvad som helst for at forhindre ham i at afslutte deres forhold.

- Han var nøglen til at få det bedre. Jeg var bange for, at han skulle afbryde behandlingen, eller at jeg skulle få det dårligt. Det kunne jeg slet ikke overskue, siger hun.

Psykologen kan uhindret fortsætte som ikke-autoriseret psykolog, selvom Psykolognævnet mener, at hans virksomhed 'frembyder overhængende fare'. Foto: Morten Overgaard/Ritzau Scanpix
Psykologen kan uhindret fortsætte som ikke-autoriseret psykolog, selvom Psykolognævnet mener, at hans virksomhed 'frembyder overhængende fare'. Foto: Morten Overgaard/Ritzau Scanpix
 

Rollespil eller virkelighed
I de mange beskeder, anklageren bruger som bevis, beskriver psykologen, hvordan han ønsker samleje og oralsex med kvinden. Det fremgår også af beskederne, at psykologen kaldte sig 'herre', mens forurettede gik under navnet 'slave B'.

- Jeg ved ikke, om jeg er totalt dum, men jeg troede faktisk, at alt det her med slave var lidt en leg, indtil det gik op for mig, at han mente det dødalvorligt. Jeg fandt ud af, at jeg mistede retten til at bære et navn, holde øjenkontakt og tale. Jeg skulle kravle nøgen langsomt hen ad gulvet og knæle for hans fødder, fortalte hun bevæget i retten i dag.

Psykologen indrømmer, at kvinden gentagne gange er kommet hjem til ham om aftenen, men han afviser, at der er foregået noget seksuelt imellem dem. De mange beskeder var rent rollespil, påstår han. Det afviser kvinden

- Aldrig, lyder det korte svar, da anklageren spørger hende, om der var tale om rollespil.

Anklageren beder kvinden beskrive psykologens soveværelse samt fysiske detaljer, som man kun kan kende til, hvis man har set ham nøgen.

- Han har gammelmands-knopper på brystkassen. Det er ikke rigtig modermærker. Jeg ved ikke, hvad det er. Det føles som store fregner, svarer hun.

Slettede beskeder
Psykologens forsvarer Klaus S. Rasmussen slår særligt på, at der mangler en lang række beskeder i det materiale, som forurettede har overrakt politiet. Han mener at kunne læse ud af beskederne, at de er taget ud af en kontekst.

Kvinden indrømmer, at der er blevet slettet en del sms’er undervejs, og kan ikke afvise, at der mangler dele i det fremlagte bevismateriale.

- Ja, der kan være fjernet noget, men jeg kan til gengæld ikke putte beskeder ind, som ikke har været der, siger hun til sit forsvar.

Hun forklarer, at psykologen selv ville have, hun slettede beskeder, og at han derfor gik hendes telefon igennem op til flere gange. Derudover har hun også selv slettet en del. 

- Jeg slettede flere af dem, hvor han skrev meget seksuelt og brugte ord som pik og nosser. Jeg synes, det var klamt, siger hun. 

Kvindens bisidder har rejst et erstatningskrav med returnering for ti konsultationer på i alt 4000 kroner samt godtgørelse på 60.000 kroner.

Ekstra Bladet følger med resten af dagen i retten i Aarhus.

Psykologen kan uhindret fortsætte som ikke-autoriseret psykolog, selvom Psykolognævnet mener, at hans virksomhed 'frembyder overhængende fare'. Foto: Morten Overgaard/Ritzau Scanpix Krimi Tiltalt for misbrug af klient: 'Du er ikke andet end en husslave'

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere