Offer tynget ned med 24 sten

To mænd er tiltalt for to drab i løbet af to måneder. En notesbog med en huskeliste skrevet af den ene lyder dyster sagen taget i betragtning

Liget af Kiehn Andersen blev tynget ned i en sø ved Blæsinge grusgrav med sten i lommerne. Foto: Per Rasmussen
Liget af Kiehn Andersen blev tynget ned i en sø ved Blæsinge grusgrav med sten i lommerne. Foto: Per Rasmussen

RETTEN I NÆSTVED (Ekstra Bladet): Drabsofferet Kiehn Andersens lig blev kørt fra gerningsstedet i Ruds Vedby og dumpet i en sø i Blæsinge Grusgrav, mens hans familie ikke anede, hvad der var sket ham efter en brand i hans hus.

 Se også: Tidligere OL-svømmer og muskelmand tiltalt: Kondompakker ledte politiet på sporet

Men politiet blev kaldt til grusgraven, da nogle af offerets geværer dukkede op, og efter en minutiøs eftersøgning blev Kiehn Andersens lig fundet seks-otte meter fra brinken.

Her er tiltalerne

20. april 2019: Drab i forening på Kiehn Andersen i Ruds Vedby, der var værgeløs, da han blev slået ihjel med massiv stump vold mod halsregionen. Han er formentlig blevet sparket og/eller trampet mod hals og ryg, så han fik brud på tungebenet, venstre skjoldbruskplade og begge øvre skjoldbruskhorn samt brud på flere ribben.

Tyveri af offerets haglgeværer og møntsamlinger og brandstiftelse mod hans hus.

Usømmelig omgang med lig ved at have kørt offeret til en sø i Blæsinge i Slagelse, hvor de med en ukendt smal aflang spids genstand stak offeret i maveregionen efter dødens indtræden og fyldte hans tøj med flere sten, så han sank til bunds, og liget blev efterladt på bunden af søen.

1. juni 2019: Forsøg på hjemmerøveri ved i forening at have indfundet sig på adressen og truet offeret med et oversavet jagtgevær til at udlevere kontanter og en riffel, som offeret havde sat til salg via annonceportalen Gul & Gratis. De opgav dog, da de fik oplysninger om, at der var andre hjemme på adressen.

3. juni 2019:  Røveri i forening i Ringsted med henblik på inddrivelse af gæld på 500 kroner, hvor de med vold eller trussel om vold tvang to forurettede til at udlevere et musikanlæg, idet den 43-årige tog kvælertag på det ene offer, hvorefter de tog musikanlægget som pant for pengene, som det andet offer skyldte til en person.

4. juni 2019: Bedrageri ved via en Gul & Gratis-annonce, i forening at have fremkaldt en vildfarelse hos forurettede, idet de tiltalte oplyste, at de ville sende en iPad til personen, hvis han indsatte 2.550 kroner på en konto, uden at de havde til hensigt at sende iPad'en.

16. juni 2019: Drab på Poul Frank Jørgensen i hans hjem på Slagelse Landevej i Vemmelev på Sydsjælland i tidsrummet fra cirka 8.40 til 9.20 ved at have stukket ham med en eller flere skarpe genstande, muligt en eller flere knive. Han fik et omkring seks centimeter dybt stik/snitlæsion, der gik gennem halsmuskulaturen, med overskæring af halsens store pulsåre til følge, hvilket må antages at være dødsårsagen, ligesom de tiltalte tildelte ham ti stiklæsioner i ryggen, hvorefter liget blev efterladt på stedet.

Brandstiftelse mod offerets hus ved anvendelse af brandbar væske samt for usømmelig omgang med lig, fordi liget af Poul Frank Jørgensen blev fundet forkullet på gulvet i soveværelset.

21. juni 2019: Overtrædelse af våbenloven i forening ved på en adresse i Ringsted at have været i besiddelse af et oversavet jagtgevær, ammunition og dele til skydevåben.

Overtrædelse af lov om knive og blankvåben i forening ved at have været i besiddelse af et sværd med en klingelængde på en meter, en kniv i sort skede med halskæde,  tre knive der fremstår som et plastikkort/dankortkniv, et tilvirket stikvåben med søm i den ene ende, seks kasteknive, en sort udfoldelig barberkniv, en  gul hobbykniv og tre kasteøkser.

Overtrædelse af Bekendtgørelse om våben og ammunition i forening ved at have været i besiddelse af et knojern der passer til to fingre og med pyramideformet spids, en hammer, et knojern med plads til fire fingre, et aflangt slagvåben af plastic omviklet med gaffatape

Desuden er den 43-årige alene tiltalt for lov om knive og blankvåben ved på en adresse i Korsør at have været i besiddelse af en springkniv og en push-daggert-halskniv med skede i halskæde.

Kilde: Anklageskriftet

Tynget ned af 14 sten under den afdødes T-shirt, der var bundet med en knude foran, og med ti sten i bukserne, der var stukket ned i strømperne.

Det gennemgik anklager Susanne Bluhm under sin forelæggelse af den brutale sag om to drab med to måneders mellemrum.

Mændene nægter sig skyldige i drab.

Det umage par er blandt andet tiltalt for to drab og brandstiftelse. Bodybuilderen ses til venstre, og den tidligere elitesvømmer til højre. Krimi Nu starter sagen: Duo tiltalt for makabre drab

Fandt huskeliste
Her fremgik det også, at politiet under en senere ransagning hos de nu tiltalte på Sneslev Stationsvej i Sneslev, fandt en klassisk sort notesbog med rød ryg og røde hjørner i en reol i husets kælder med en liste over ting og ellers tom.

Ved et tidlige retsmøde i sagen har anklageren kaldt det en huskeliste over ting, 'der kan anvendes fx til drab'.

Ved hovedforhandlingen mod den 35-årige og en 43-årig medsigtet viste anklageren listen, der er skrevet i hånden med en blå kuglepen.

På listen står ting som reb, to gange masker, gummihandsker, geværer plus 'bønner', dirksæt, strips, papkasse, hammer, singlekikkert, tændvæske, tændblokke, hobbykniv, multitool, jammer, kasket og spraymaling.

Det her var i dette hus i Sneslev, at de to tiltalte blev anholdt. Her boede de sammen i en periode. Foto: Per Rasmussen
Det her var i dette hus i Sneslev, at de to tiltalte blev anholdt. Her boede de sammen i en periode. Foto: Per Rasmussen
 

En skriftundersøgelse har vist, at 'der er til sikkerhed grænsende sandsynlighed for, at skriften stammer fra (den 35-årige, red.)'.

Den 35-årige forsvarer Eigil Strand har tidligere anført, at der er tale om en oplistning af en lang række effekter, der kan bruges til 'alt muligt andet' end drab.

Tiltalte har psykiske udfordringer
Under forsvarernes replik efter forelæggelsen gjorde de begge opmærksomme på, at deres klienter har visse udfordringer.

Lars Urup, der er forsvarer for den 43-årige muskelmand, forklarede, at hans klient har 'psykiske udfordringer som kan være heftige'.

Han har været afhørt fire gange, mens den femte gang gik i vasken på grund af psykiske omstændigheder. Han fortalte også, at der er afgivet vidt forskellige forklaringer hver eneste gang, og at man måske også i dag vil opleve, at han fortæller ting, der ikke er sagt tidligere.

- Det kan skyldes psykiske udfordringer, pres og trusler, sagde han og understregede, at man for at 'man kan hænge (den 43-årige, red.) op på ting, han tidligere har forklaret og siger, at han har gjort, er det nødvendigt, at det understøttes af andre ting i sagen.

Der er forbehold for påstand om anden sanktion end straf, men mentalundersøgelsen foreligger ikke endnu.

Eigil Strand, der er forsvarer for den 35-årige tidligere OL-svømmer, forklarede for sin del, at hans klient er 'meget konkret tænkende' og 'god til at huske', men 'ikke den mest sociale og udadvendte person'.

Den tidligere verdensmester Jeanette Ottesen - her fotografet ved OL i Rio de Janeiro - var meget sammen med den nu drabssigtede eks-elitesvømmer, da de var unge. Men personligt var der ikke tale om et tæt forhold. Foto: Jens Dresling Krimi Drabssigtet trænede med OL-stjerne: Han var ikke min kop te

- Derfor kan man svare lidt uhøfligt. men det er, fordi (den tiltalte, red.) har nogle særlige forhold, sagde han.