Ofre for dobbeltdrab: Dræbt med økse og kniv

En 92-årig mand og en noget yngre kvinde blev onsdag aften fundet dræbt i rækkehus vest for Aarhus

De to dræbte blev fundet omkring klokken 21.30. Video/producer: Local Eyes/Kristian Hansen

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Den 28-årige mand, der er sigtet for dobbeltdrab begået onsdag aften i et rækkehus i Sabro vest for Århus, blev lige over middag fremstillet ’in absentia’ i grundlovsforhør i retten i Aarhus.

Manden er indlagt på en psykiatrisk afdeling og var ikke selv i stand til at møde op på grund af sin sårbare mentale tilstand. Han endte med at blive varetægtsfængslet indtil 21. maj.

På anklagemyndighedens begæring blev dørene efter anklagerens oplæsning af drabssigtelsen efter straffelovens paragraf 237 lukket af hensyn til sagens videre efterforskning.

Manden sigtes for at have dræbt en 92-årig mand og en 61-årig kvinde med økse og kniv i et enderækkehus i Højagerparken i Sabro. Han nægter sig skyldig, men kærede ikke rettens fængslingskendelse.

Ofre og sigtet i familie
De to drabsofres kranier var knust, da de onsdag omkring klokken 21.30 blev fundet døde.

De afdøde og den drabssigtede er i familie. Det bekræfter Jakob Christiansen, pressetalsmand i Østjyllands Politi. Nøjagtig hvordan deres familiemæssige tilknytning er, har politiet ikke ønsket at oplyse.

Her er gerningsstedet for det brutale dobbeltdrab. Rækkehuset ligger i et kvarter med seniorboliger i den lille by Sabro vest for Aarhus. Foto: Anita Graversen
Her er gerningsstedet for det brutale dobbeltdrab. Rækkehuset ligger i et kvarter med seniorboliger i den lille by Sabro vest for Aarhus. Foto: Anita Graversen
 

Men det er ifølge Ekstra Bladets oplysninger den gamle, nu afdøde mand, der ejer rækkehuset, hvor drabsofrene blev fundet, og hvor de dramatiske begivenheder, der lå forud for drabene, udspillede sig.

Se mere video på Local Eyes.

Fjern, apatisk og psykotisk
Nogle timer efter det makabre fund kunne politiet anholde den 28-årige mand. Han befandt sig angiveligt stadigvæk i nærområdet i Sabro. Ekstra Bladet erfarer, at han havde trukket en hættetrøje ned omkring ansigtet og virkede psykisk ustabil.

Natten igennem var politifolk med hunde massivt til stede på adressen. Ekstra Bladets reportere på stedet fortæller, at der her til formiddag ikke længere var efterforskere og teknikere til stede i Højagerparken.

Politiets pressetalsmand fortæller, at efterforskerne ikke kan udelukke, at der kan være flere gerningsmænd.

En speciallæge i psykiatri vurderede efter den 28-årige mands anholdelse, at han virkede fjern, apatisk og psykotisk. Han besvarede rutinemæssigt spørgsmål med ordene 'ved ikke'.

Birgitte Ernst, politiets anklager, oplyser, at den sigtede vil blive bedt om at stille op til grundlovsforhør inden for 24 timer, når lægerne vurderer, at han er klar til den udfordring.

Skærm

Hent flere
Hent flere