Ofre om økse-angreb: - Det her overlever vi ikke

Ungt kærestepar fortæller i retten om økse-angrebet på en tankstation i Birkerød

Den 30-årige efter anholdelsen for økseangrebet. (Video: Kenneth Meyer)

RETTEN I LYNGBY (Ekstra Bladet): - Jeg mærker et virkeligt hårdt slag i baghovedet. Jeg er godt klar over, at jeg er blevet ramt af øksen, og tager mig til hovedet. Der er ret meget blod. Jeg tænker 'vi overlever ikke det her'.

Sådan forklarer en 20-årig kvinde i retten i Lyngby om det uhyggelige økseoverfald, som hun og hendes jævnaldrende kæreste var udsat for på Circle K-tankstationen i Birkerød 17. februar sidste år, hvor en 30-årig psykisk syg mand angreb kæresteparret med en økse.

Den 30-årige efter anholdelsen for økseangrebet. Foto: Kenneth Meyer 112 - 24. jan. 2019 - kl. 10:22 Øksemand siger undskyld til sine ofre: - Jeg var dybt psykotisk

Det unge par er stadig dybt påvirkede af økse-overfaldet. Derfor bad deres bistands-advokat, Helle Hald, om, at den 30-årige bliver ført ud af retten, mens de afgiver forklaring. Parret har også fået navneforbud, mens dommeren afviste et krav om lukkede døre under deres forklaring.

Den 30-årige har forklaret i retten, at han kun var ude efter parrets bil, fordi han ville flygte fra de 'stemmer', som forfulgte ham og som han troede ville slå ham ihjel.

Men den 20-årige kvinde mener, at den 30-årige gik målrettet efter hende og kæresten for at overfalde dem - og at han ingenting sagde under overfaldet. Først da parret selv tilbød ham, at han kunne få nøglerne til bilen, accepterede han dette, men kvindens kæreste havde under tumulterne inde i butikken tabt nøglerne.

Kæresteparret var kørt hen til Circle K for at købe slik og lagde mærke til den 30-årige, der gik 'lidt mærkeligt frem og tilbage' uden for tanken. Da parret havde betalt for slikket, gik de ud af butikken, hvor den 30-årige greb fat i kvindens kæreste.

- Jeg løb ind igen. Jeg tænkte, han var ude på at røve tanken, men han sagde ingenting. Han løb efter mig ind bagest i butikken, hvor han slog mig. Jeg vidste ikke først, hvad han slog med. Han tog fat i min kæreste, og han jagtede os rundt i butikken. Det gik op for mig, at det var os, han var ude efter. Han ville ikke røve kassen. Min kæreste råber til ekspedienten, at hun skal give ham alt, hvad hun har. Men hun er i chok og står bare og kigger, forklarer den 20-årige.

Den 30-årige efter anholdelsen for økseangrebet. Foto: Kenneth Meyer 112 - 24. jan. 2019 - kl. 09:10 Øksemand for syg til fængsel: 19-årigt par hugget ned på tankstation

Hendes kæreste forklarer i retten, at han forsøgte at forsvare hende ved at springe på øksemanden, da han første gang slår hende inde i butikken. Han slår hende igen i baghovedet.

- Det føles som ti minutter eller en time. Jeg tænker 'det her sker bare ikke'. Jeg tænker 'vi skal fandme ikke dø herinde'.

Øksemanden var i starten helt tavs, forklarer den 20-årige.

Så spurgte den 20-årige øksemanden, om han ville have hans bil. Det svarede han ja til. Men den 20-årige havde tabt sine nøgler under tumulterne i butikken, og ude ved bilen gik øksemanden løs på den 20-årige. På overvågnings-videoen, der blev vist i retten, kan man se, at øksemanden hugger ud efter den 20-årige tre-fire gange med øksen.

- Han rammer mig i hvert fald tre gange, forklarer den 20-årige i retten.

Pludseligt stoppede øksemanden angrebet og fik fra tankstationen. Det unge kærestepar løb ind i butikken og låste sig inde i et baglokale sammen med ekspedienten. De frygtede øksemanden ville komme tilbage. Den 20-årige kvinde havde ringet til sin mor, og lidt efter kom forældrene ind på tankstationen - før politiet.

Retssagen fortsætter torsdag eftermiddag. Dommen falder først 30. januar.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere