Oksefilet dryssede ud af tyvs jakke

En 25-årig mand fra Stensved ved Vordingborg er sigtet for røveriforsøg, efter at han først blev opdaget som butikstyv i Kvickly-forretning i Næstved.

En 25-årig mand fra Stensved i Sydsjælland havde tydeligvis lidt besvær med at holde varerne inden for jakken, da han torsdag kort før middagstid tilsyneladende var på tyvetogt i Kvickly på Kvægtorvet i Næstved.

Nu er manden blevet sigtet for tyveri, ligesom han også er sigtet for røveriforsøg.

Manden var klokken 11.24 på vej gennem kasselinjen i butikken, da to medarbejdere tog kontakt til ham. Det kom til lidt tumult, og under det opgør "dryssede en oksefilet ud af den 25-åriges jakke", skriver politiet i sin døgnrapport.

Under tyveriet slog den 25-årige ud efter en af medarbejderne, som blev ramt på armen, og politiet efterforsker derfor nu sagen som røveri.

 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere