Olding drøner tværs gennem butik med auto-dele

Here we come: Det gik ikke helt som forventet, da betjent ville tale med 90-årig krigsveteran

Video: Politiet

Hvis man endelig skal ødelægge sin bil, så kan man lige så godt smadre den i en butik, der sælger auto-dele.

Forleden havde den 90-årige krigsveteran Elton G. Wright parkeret sin pick-up truck foran Advanced Auto Parts i Summerville i USA.

En betjent kørte op bag ham for at få en snak med manden. Betjent Tim Fulmer havde nemlig fået flere henvendelser om en bilist, som kørte både vanvittigt og hasarderet.

Da betjenten nåede op på siden af oldingen, gik alt i første omgang helt efter planen.

Hilste pænt og så...
Betjenten åbnede fordøren og Wright hilste da også pænt på sheriffen.

Herefter gik det stærkt.

For krigsveteranen tog fejl af gaspedal og bremse, så Ford'en drønede med hvinende dæk over fortovet og ind gennem butiksruden, som blev totalt smadret.

Ford'en røg tværs gennem det meste af butikken, mens autodele fløj rundt til alle sider.

Den chokerede betjent måtte tage sig til hovedet mens han kunne høre, hvordan bilen røg gennem hylderne med udstillede auto-dele.

En af de ansatte i butikken blev ramt i hovedet af flyvende genstande, oplyser politiet i deres rapport.

Ingen kom dog alvorligt til skade. Men den 90-årige mand må nok forvente at få inddraget sit kørekort, skriver flere lokale medier om det usædvanlige uheld.

 

Skærm

Hent flere
Hent flere