Olympisk guldmedalje-vinder i vild nævekamp med politiet

Der skulle syv betjente til at nedlægge den ukrainske mesterbryder Vyacheslav Oliynyk

Det er godt nok nogle år siden, at den ukrainske bryder, Vyacheslav Oliynyk, vandt en guldmedalje ved OL i 1996, men han har bestemt ikke glemt at slås.

Det fik en gruppe betjente at mærke, da de stoppede Vyacheslav Oliynyk fordi de havde mistanke om, at han kørte spirituskørsel. Mesterbryderen havde fejret sin 50 års fødselsdag og var bestemt ikke indstillet på at følge ordensmagtens instrukser.

Han skubbede til en betjent, hvilket fik politiet til at give ham peberspray. Det fik dog bryderen helt op i det røde felt og herefter udvekslede han slag med betjentene. Der måtte syv politifolk til at nedlægge den rasende Vyacheslav Oliynyk, der mirakuløst blev løsladt få timer efter det voldsomme håndgemæng:

- Jeg erkender, at jeg er delvist skyldig, fordi jeg ikke stoppede min bil, da politiet ville have mig til at holde ind til siden. Jeg ignorerede dem. Men jeg er ikke kriminel og det faktum, at jeg blev løsladt samme dag beviser, at jeg ikke gjorde noget forkert, konstaterer Vyacheslav Oliynyk i interviews med ukrainske medier.

Den tidligere guldmedaljevinder havde i øvrigt sin lille søn med i bilen. Han sad grædende på bagsædet og overværede hele den voldsomme episode.

Det er bestemt ikke første gang, at en kendis bliver filmet under et vildt slagsmål. Den amerikanske tv-vært, Guy Fieri,  kom eksempelvis op at slås med sin frisør midt på motorvejen, mens en målløs bilist filmede løs.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere