Omar gav lang genstand til tiltalte efter terrorangreb

Retssagen fortsætter med afspilning af videoovervågning

Disse fire yngre mænd er tiltalt for at have ydet støtte til Omar El-Hussein. (Retstegning: Jørgen
Disse fire yngre mænd er tiltalt for at have ydet støtte til Omar El-Hussein. (Retstegning: Jørgen

KØBENHAVNS BYRET (Ekstra Bladet): Efter formiddagspausen fortsatte afhøringen af Liban Elmi - den yngste af de fire tiltalte i sagen om støtte til Omar El-Hussein.

Her blev der afspillet videoovervågning fra området ved Mjølnerparken, og i følge den mødtes to af de tiltalte, Bostan Hossein og Liban Elmi, med Omar efter, at denne havde gennemført angrebet mod Krudttønden.

Videoen viser, hvordan de to mødes med Omar El-Hussein, der havde en lang genstand med sig. Mødet fandt sted på et rekreativt område lige ved Mjølnerparken.

Sammen går de tre henover området, og undervejs ser det ud til, at Bostan Hossein overtager den lange genstand fra Omar El-Hussein.

Derefter forsvinder de ud af billedet. Da de vender tilbage, har de intet i hænderne.

Før denne sekvens blev der afspillet en overvågningsvideo fra netcafeen Powerplay, der ligger på Nørrebrogade.

Omkring kl. 16.33 ankom Elmi til netcafeen, hvor han målrettet opsøgte to af de andre tiltalte, Mahmoud Rabea og Bostan Khan Hossein, der sad ved en computer.

Der er ingen lyd på videoen.

Undervejs i afspilningen forklarede anklager, Sidsel Jessen-Klixbüll, hvordan Elmi forud for mødet havde ringet til Hossein.

Anklageren beskrev, hvordan der på den computer, de to sad ved, i det omtalte tidsrum blev søgt på forskellige nyhedssites - Ekstra Bladet, BT og Local Eyes.

Da Elmi kommer hen til de to, begynder de at snakke sammen, samtidig med, at Rabea er ved at lave en joint.

- Hvad snakker I om, spurgte anklageren.

- Jeg kan huske, jeg fortæller dem om festen aftenen før.

Anklageren beskrev, hvordan Rabeah trækker hånden henover halsen, mens Elmi laver pistoltegn flere gange, vurderede anklageren.

De tre følger samlet med i, hvad der sker på skærmen.

Der kommer en del gebærderier. De ser ud til at glæde sig. De rusker i hinanden og klapper på skuldrene.

Anklageren spørger ind til, hvad der sker på skærmen. Om det er et spil, eller de læser nyhedssites.

- Det kan jeg ikke huske, svarer Elmi.

- Det ser ud som om I taler om det, der foregår på skærmen?

- Det kan godt være, du synes det, men sådan husker jeg det ikke.

På tidspunkt peger Rabea på sit håndled som for at vise klokken. Derefter forlader de tre sammen netcafeen.

Derefter vistes overvågningsvideo fra Mjølnerparken, hvor de tre nu er blevet til fire.

Her er der tale om de fire, der nu sidder på anklagebænken i sagen.

Derefter vises video, der viser to personer. Her er der tale om Elmi samt en af de andre. Personerne går i gennem området med kurs mod de rekreative område, hvor gerningsvåbnet fra Krudttønden - en militærriffel - senere findes.

Anklageren gjorde rede for, at Elmi på samme tid forsøger at få fat på en af de andre tiltalte.

Ved det rekraetive område møder de en tredje person, der holder en aflang genstand. Måske i en pose eller en taske.

- Hvem er det I mødes med, spurgte anklageren.

- Det kan jeg ikke huske.

Tidligere havde Elmi til politiet forklaret, at det var Omar El-Hussein, de mødtes med.

- Er der rigtigt, var det Omar, spurgte anklageren.

- Hvis jeg har forklaret det, så må det være rigtigt.

- Hvad snakker I om?

- Det kan jeg ikke huske.

De følges ad henover det rekreative område. Med sig har de den lange genstand.

Der skiftes kamera til et kamera på en nærliggende S-togsstation.

- Kameraet peger hen mod sted, hvor man senere finder den her M95 militærriffel, forklarede anklageren.

- Du spurgte ikke om, hvad der var i tasken?

- Nej, jeg spørger ikke til den slags ting.

Fire tiltalt
Kort fortalt er de fire tiltalt for - dog ikke i fælleskab - at have ydet følgende hjælp til Omar El-Hussein:

-  Overdraget en hættetrøje til Omar el-Hussein.

- Købt og overdraget en skuldertaske til Omar el-Hussein.

- Overdraget ammunition af mærkerne Geco og CBC Luger til Omar el-Hussein. Der er tale om patroner, som kan anvendes i pistoler.

- Givet Omar el-Hussein adgang til en computer på en internetcafé og betalt for ham.

- Haft tæt kontakt til Omar el-Hussein og ved at hjælpe ham med ovennævnte tilskyndet ham til at angribe synagogen.

-. Tilvejebringelsen og overdragelsen af effekterne skal ifølge anklagemyndigheden anses som en form for psykisk opbakning til el-Hussein i hans handlinger. Men også som en konkret, håndgribelig hjælp.

Tidligere artikler fra retssagen:

Omar el-Hussein i tre forskellige situationer - de to første under terrorangrebene i København 14.-15. februar sidste år. 112 - 10. mar. 2016 - kl. 11:27 Før terrorangreb: Omar søgte informationer om Krudttønden

Se også: Nye anklager i terror-sagen: Tiltalt havde tre mobiler på tre måneder

Se også: Tiltalt: Rygter om forestående terror før Krudttønden

1 af 2 Forskellige billeder, der viser Omar El Hussein.
2 af 2 Disse fire yngre mænd er tiltalt for at have ydet støtte til Omar El-Hussein. (Retstegning: Jørgen
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere