Omars far psykisk nede: Vil bare have begravelsen overstået

Omars far ønsker at få en almindelig islamisk begravelse overstået for sin politidræbte søn

Flere har siden søndag morgen været forbi og lægge blomster ved det sted, Omar døde.

'Jeg vil bare gerne have mit barn begravet'.

Sådan siger den 22-årige Omar Abdel Hamid El-Husseins far til manden, som familien har gjort ansvarlig for Omars begravelse, Kasem Said Ahmad fra Islamisk Trossamfund.

- Han har sagt, 'jeg kan ikke koncentrere mig, og jeg vil bare gerne have mit barn begravet', siger Kasem Said Ahmad til Ekstra Bladet.

Fra blomsterhav til en lille buket roser og en spytklat. Stedet, hvor Omar Abdel Hamid El-Hussein, har skabt forskellige følelser siden søndag. (Foto: Tariq Mikkel Khan) Terror - 17. feb. 2015 - kl. 19:46 Drabssted forvandlet til turistattraktion

Psykisk nede

Omar Abdel Hamid El-Hussein stod bag weekendens terrorangreb i København, hvor to civile blev dræbt af skud og fem betjente såret. Gerningsmanden slog til ved kulturhuset Krudttønden og en synagoge, før politiet skød og dræbte Omar på Svanevej.

- Faren har også sagt, at han ikke ønsker at tale med nogen om begravelsen. Han er psykisk nede og vil ikke snakke med pressen, fortæller den ansvarlige for begravelsen, som familien ønsker skal være en helt normal, islamisk begravelse.

Den formodede gerningsmand er Omar El-Hussein (Politifoto) Terror - 17. feb. 2015 - kl. 22:07 Politi: Gerningsmand skød 40 gange

Næste ledige grav

Omar skal begraves på den muslimske begravelsesplads i Brøndby, men selve gravstedet er endnu ikke fundet, da familien venter på, at politiet frigiver Omars lig. Normalt skal muslimer helst begraves inden for 24 timer.

Graven bliver dog ikke specielt udvalgt, og han får 'den næste ledige grav'.

- Omar vil blive hentet i kapellet og kørt til moskeen, som familien vælger. Her foretager man det traditionelle ritual  og kører ham i kiste og almindelig rustvogn til begravelsespladsen, siger Kasem Said Ahmad.

Faren har sagt, at det er op til den valgte moske at afgøre, hvem der kan få adgang til moskeen. Familien ønsker dog ikke, at offentligheden og pressen tager billeder af kisten i moskeen.

Se også: Dronningen frygtede terror

Billeder i moskeen

- Han har fortalt mig, at han ikke ønsker billeder af sin søn inde fra moskeen. Men han har sagt, at han jo ikke er herre over, hvorvidt der bliver taget billeder udenfor, siger Kasem Said Ahmad.

Den ansvarlige for begravelsen har ikke været i kontakt med politiet omkring sikkerheden til begravelsen.

- Jeg tror dog ikke, at der bliver ballade, fordi folk respekterer familiens behov for at begrave Omar, siger Kasem Said Ahmad.

Et billede af Omar Abdel Hamid El-Hussein, da han blev efterlyst af politiet for et knivstikkeri i et S-tog. Han var netop blevet løsladt, da han ifølge politiet skød to civile. (Politifoto/POLFOTO) 112 - 17. feb. 2015 - kl. 16:24 Politi: Sådan hjalp medgerningsmænd terror-mistænkt

To mænd på 19 og 22 år er mistænkt for at skaffe et tilflugtssted til den 22-årige Omar Abdel Hamid El-Hussein samt hjælpe med at skaffe en M/95 automat-riffel af vejen efter drabet ved Krudttønden lørdag.

Her ses Omar ligge død på fortorvet:

Omar var angiveligt et talent indenfor kampsport. Her ses han i ringen:

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere