Onanerede foran børnehaveklasse: Fucking children, I hate you

39-årig mand dømt for at onanere foran børneflok og at true buschauffør

'Fucking children, I hate you'.

Sådan lød udfaldet, da en 39-årig mand fra Rørvig sidste forår, havde givet sig til at onanere foran en børnehaveklasse.

Nu er han blevet idømt tre måneders ubetinget fængsel for optrinnet, som foregik på stranden i den nordsjællandske ferieby, og for at have truet en buschauffør.

Det skriver Sjællandske Nyheder.

Ifølge anklageskriftet, som Ekstra Bladet er i besiddelse af, truede han buschaufføren, som tidligere havde meldt manden for trusler, med at brække nakken på ham.

På en blanding af dansk og engelsk udtalte han ifølge anklageskriftet, at hans brødre er agenter i USA og nok skulle finde ham, at han vidste, at buschaufføren kørte i BMW, og at han vidste, hvor han boede.

Manden var ifølge anklageskriftet også tiltalt for at have onaneret foran et barn året før på stranden i nærheden af Møllerens Vænge i Rørvig.

Det forhold blev manden dog ifølge Sjællandske Medier frifundet for.

Til gengæld erkendte han i retten, at han havde ødelagt for flere tusinde kroner inventar under et frivilligt ophold på psykiatrihospitalet i Annebergparken i løbt af julen og nytåret 2014-2015.

Den 39-årige overvejer, om han vil anke sagen til Landsretten.