Onanerede foran kvinde: Mand anholdt

Flere borgere kunne genkende masturberende mand fra overvågningsbilleder

En 58-årig mand er fredag morgen blev anholdt og sat i forbindelse med en blufærdighedskrænkelse af en 21-årig kvinde i sidste uge.

14. februar blev hun kontaktet af en mand på Silkeborg Banegård, da hun sad på en bænk tæt ved stationens 7-eleven.

Ifølge kvindens anmeldelse til politiet satte manden sig tæt op af hende, hvorefter han blottede sig og begyndte at onanere.

Midt og Vestjyllands Politi valgte efterfølgende at offentliggøre overvågningsmateriale af den formodede gerningsmand i forsøget på at identificere blotteren.

Ifølge politiets pressetjeneste har offentliggørelsen ført til overvældende mange henvendelser fra borgere, som mente at kende identiteten på den blottende mand.

I morges klokken 7.45 kunne betjente så anholde en 58-årig fra lokalområdet, som nu skal afhøres af politiet.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere