Onkel forsøgte at voldtage niece

Niecen blev udsat for flere seksuelle krænkelser, mens hun boede hos den 59-årige mand

En 59-årig mand er ved retten i Odense idømt halvandet års fængsel for voldtægtsforsøg og flere andre seksuelle krænkelser mod sin niece.

Voldtægtsforsøget og de seksuelle krænkelser er foregået i perioden fra 2007-2009, hvor den nu 23-årige niece boede hos sin onkel.

De seksuelle krænkelser bestod i et tilfælde at have formået samt i et andet tilfælde at have forsøgt at få hende til at beføle sig.

Endeligt blev manden dømt for i perioden 2007-2011 i flere tilfælde at have krænket hendes blufærdighed bl.a. ved at have vist hende pornofilm.

Den 59-årige onkel har under hele sagen nægtet sig skyldig og ankede ved domsafsigelsen dommen til Østre Landsret med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Niecen blev tilkendt 35.000 kr i erstatning.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere