Op mod 50 biler udsat for hærværk

En stribe biler har fået skåret dækkene op

Video: Kenneth Meyer, Byrd/Mikkel Johansen

En del bilejere på Hedegaardsvej i Kastrup har onsdag morgen fået sig en ubehagelig overraskelse.

Flere biler på vejen har nemlig fået skåret dækkene op.

- Vi har fået en anmeldelse om, at op mod 50 biler hver især har fået skåret et dæk op, siger Jesper Frandsen, vagtchef ved Københavns Politi, til Ekstra Bladet.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer
 

Han fortæller, at politiet modtog anmeldelsen klokken 7.09. Han understreger, at politiet endnu ikke ved selvsyn har konstateret, om der er tale om 50 biler, eller om det er færre eller flere.

- Der skulle være tale om biler, der har stået i forlængelse af hinanden. Vi er derude med en patruljevogn og en hundepatrulje, og vi efterforsker sagen som hærværk. Umiddelbart er der ikke nogen spor at gå efter på stedet, siger vagtchefen.

Ekstra Bladets mand på stedet har ved selvsyn konstateret 12 biler med flade dæk, men han siger, at det er uvist, om der også er andre biler et andet sted.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer
 

Politiet hører gerne fra vidner, der måtte have set noget i løbet af natten. Ligger du inde med viden om sagen, kan politiet kontaktes på telefon 114.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere