Optøjer i Ferugson: Mand i kritisk tilstand efter skuddrama

Politiet bekræfter, at en mand er blevet skudt og er i kritisk tilstand. Skudepisoden opstod efter en fredelig demonstration, der markerede årsdagen for Michael Browns død

Endnu en gang er der optøjer i Ferguson (Foto: AP)
Endnu en gang er der optøjer i Ferguson (Foto: AP)

Den amerikanske by Ferguson danner endnu en gang rammen om en dramatisk skudsag.

En demonstration i forbindelse årsdagen for skuddrabet på Michael Brown udviklede sig sent søndag aften amerikansk tid til en skudepisode.

St. Louis Politi har netop bekræftet på en pressemøde, at fire betjente har været involveret i et skyderi. En mand er ramt, og er efter sigende på operationsbordet, hvor han er i kritisk tilstand.

Det er stadig ikke bekræftet, hvem den skudsårede er, men ifølge St. Louis Today er der tale om en 18-årig mand ved navn Tyrone Harris Jr. Faren til den sårede mand har identificeret sig selv og har oplyst, at hans søn og Michael Brown var 'meget tætte venner'.

Ifølge politiet åbnede op mod seks gerningsmænd ild mod politiet, der hurtigt svarede igen.

- Vi tror, at der er meget mere i det her, end hvad der bliver sagt af politiet, siger Tyrone Harris Sr. ifølge St. Louis Today.

Foto: AP 112 - 10. aug. 2015 - kl. 06:54 Kaos i omstridt amerikansk by: Skud affyret ved stor demonstration

Ifølge faderen er sønnike netop blevet opereret, men han er stadig i kritisk tilstand.

Foto: AP
Foto: AP
 

Demonstrationen startede fredeligt søndag aften i den amerikanske by, men har i løbet af aftenen udviklet sig voldeligt.

Det hele kulminerede omkring klokken 06.30 dansk tid, da der angiveligt blev affyret op mod 15 skud på hjørnet mellem West Florissant Avenue north og Ferguson Avenue.

D. 9 august sidste år skabte det stor ballade, da den kun 18-årige sorte amerikanske mand blev skuddræbt af politibetjenten Darren Wilson. To måneder senere kom det frem, at politimanden ikke ville blive retsforfulgt, og det skabte nye protester i forstaden til St. Louis.