Optøjer i ghetto: Politi overdænget med molotov-cocktails

Fyns Politi har anholdt fire personer efter unge kastede med molotov-cocktails mod betjente i Vollsmose

Er du på stedet og har du nogle billeder fra optøjerne? Skriv en mail til 1224@eb.dk eller send en sms til 1224 (koster alm. takst)

Fyns Politi er her til aften talstærkt til stede i Odense-ghettoen Vollsmose, hvor de indtil videre har anholdt fire unge.

Det oplyser vagtchefen til Ekstra Bladet.

- En patrulje var ude at køre ved noget, der hedder Bøgetorvet. Her bliver der kastet sten, og kort efter bliver der kastet en molotov-cocktail, der rammer et par meter fra patrulje-vognen, siger vagtchef Hans Frederiksen til Ekstra Bladet.

Herefter rykkede Fyns Politi talstærkt til Vollsmose og Bøgetorvet.

- Vi rykkede ind på Bøgetorvet og blev mødt med forskellige former for kasteskyts og molotov-cocktails.

- Der er ikke nogle, der er kommet til skade. Vi bliver fortsat derude, og vil nok være der i en rum tid, siger Hans Frederiksen fra Fyns Politi.

Politiet har indtil videre anholdt fire personer, der ikke ville lade sig standse. De er blevet taget med på stationen til afhøringen, og vagtchefen kan endnu ikke sige hvilke forhold, de bliver sigtede for.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere