Optøjer til fodboldkamp: Politiet angrebet med kasteskyts

En gruppering af 'fans' fra FC Midtjylland angreb politiet med adskillige kasteskyts, inden fodboldbraget mellem Midtjylland og Viborg

Her kan du se video fra optøjerne. (Privatvideo)

Ved du noget, eller har du billeder? Så tip os på mail til 1224@eb.dk eller på SMS til 1224. Det koster alm. takst.

I onsdags var den gal i Parken, da derbyet mellem FCK og Brøndby endte med flyvende jernrør, kanonslag og alverdens andre kasteskyts.

Men det er ikke kun i Hovedstaden, at 'fodboldfans' har mere travlt med at kaste med ting end at se fodbold.

Inden opgøret i Viborg mellem ærkerivalerne Viborg FF og FC Midtjylland har der været ballade i byen. Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi til Ekstra Bladet.

- Inden kampen har der været ballade på et værtshus i byen. En gruppe såkaldte fodboldfans kunne ikke opføre sig ordentligt og kastede af to omgange flere kasteskyts efter politiet, siger vicepolitiinspektør Poul Vestergaard-Lau til Ekstra Bladet.

Betjent på skadestuen
En enkelt politibetjent blev ramt af en øldåse og måtte derfor en tur på hospitalet, hvor han er blevet syet med flere sting.

Da FCM-grupperingen begyndte at bevæge sig op mod stadion gik det igen galt.

- De begyndte at kaste kanonslag og andre ting efter vores dialogbetjente, så vi blev tvunget til at sætte indsatsstyrken ind i stedet for. De trak stavene, og der kom ro på igen, siger vicepolitiinspektør Poul Vestergaard-Lau.

En mand er anholdt og sigtet for forsøg på vold mod tjenestemand.

Derudover oplyser politiet til Viborg Stifts Folkeblad, at i alt syv mennesker er blevet anholdt i forbindelse med kampen for uorden, aggressiv adfærd og afbrænding af romerlys.

Lige nu er der ro på i byen, fordi kampen er i gang. Men politiet frygter, at der igen opstår ballade efter opgøret.

Ved du noget, eller har du billeder? Så tip os på mail til 1224@eb.dk eller på SMS til 1224. Det koster alm. takst.

1 af 2 Politiet var massivt til stede i Viborg inden fodboldkampen (Foto: Privat)
2 af 2 Foto: Privat

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere