Oslo er ramt af oversvømmelser efter massivt skybrud

Himmelen har åbnet sig over den norske hovedstad natten til søndag, og det har medført trafikalt kaos

Norges hovedstad, Oslo, er natten til søndag blevet ramt af et massivt skybrud, der har skabt store oversvømmelser.

Det skriver det norske medie VG samt nyhedsbureauet NTB.

Det har ifølge norsk politi skabt store trafikale problemer, og blandt andet er byens t-bane plaget af vandmængderne. Derudover beretter politiet i Oslo om, at fulde mennesker har slået sig løs og badet i hovedstadens gader natten igennem.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Se også: Advarer mod farlig rottebakterie i vandet

Lyn og torden
Foruden de massive mængder vand har der også været flere lynnedslag og voldsom torden.

Ifølge NTB har lynene ramt flere træer samt enkelte bygninger. Dog uden at bryde i brand.

- Det har været et heftigt uvejr her. Mange mennesker følte sig utrygge, da de ikke vidste, hvad der foregik, da flere lyn slog ned tæt på, fortæller Guro Sandnes, operationsleder ved Oslos Politi, til NTB.

- Berusede mennesker bader i gaderne, og andre falder i vandet, fordi man ikke kan se fortovskanterne under vandet.

Uvejret og det medfølgende skybrud begyndte omkring klokken 01.

Flere tunneller i Oslos centrum er lukket, da de i øjeblikket er fyldt med vand. Ifølge politiet har flere biler dog set stort på indkørselsforbuddet med det resultat, at de nu sidder fast i de høje vandmasser.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere