Over 1000 meldes savnet efter dødsbrand

Myndighederne opjusterer antallet af savnede til 1011 efter den værste brand i Californien nogensinde. Dødstallet stiger også

Redningsfolk finder hver dag nye ofre for branden i Californien, der foreløbig har kostet mindst 71 mennesker livet. foto: AP
Redningsfolk finder hver dag nye ofre for branden i Californien, der foreløbig har kostet mindst 71 mennesker livet. foto: AP

1011 mennesker er meldt savnet i det nordlige Californien efter den mest dødbringende og ødelæggende brand i delstatens historie.

Det oplyser sherif Kory Honea på et pressemøde natten til lørdag.

- Det er en dynamisk liste. Vi få hele tiden nye henvendelser fra folk, der savner deres pårørende, siger sheriffen.

Sheriffen oplyser desuden, at redningshold har fundet de jordiske rester af yderligere otte omkomne. Dermed er dødstallet steget til 71 personer efter branden.

Siden branden, der kaldes Camp Fire, begyndte at hærge i det nordlige Californien torsdag 8. november, er mere end 9700 hjem blevet jævnet med jorden.

Et boligkvarter i byen Paradise er fuldstændig brændt ned. Foto: AP
Et boligkvarter i byen Paradise er fuldstændig brændt ned. Foto: AP

Flammerne har fordrevet mere end 52.000 fra deres hjem.

Særligt byen Paradise nær Chico er blevet hårdt ramt af den ødelæggende brand.

I det sydlige Californien hærger ligeledes en voldsom brand, den såkaldte Woolsey Fire. Her er mindst tre personer omkommet.

USA's præsident, Donald Trump, rejser lørdag til Californien for at mødes med ofrene for de voldsomme brande.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere