Overblik: Det ved vi om sommerhus-drabet

Politiet har her tirsdag endnu ingen anholdte i sagen om nedskydningen af en mand i Veddinge Bakker

Det var i dette hus, at en 42-årig mand blev fundet kvæstet af skud. Video: Per Rasmussen

Har du oplysninger i sagen, skriv til 1224@eb.dk/sms til 1224

Tirsdag formiddag kører efterforskningen fortsat på højtryk i sagen om det uopklarede drab i Veddinge Bakker i Odsherred.

Ingen er foreløbigt anholdt i sagen, og kommunikationsmedarbejder, Carsten Andersen, Midt- og Vestsjællands Politi, siger, at efterforskningen stadig er meget bred.

Siden søndag har politiet efterlyst vidner, det kan have set personer eller køretøjer i området omkring Veddinge Bakker lørdag aften.

Området er et populært sommerhus-område, men der er også en del faste beboere. 

'I en sag af denne alvorlige karakter er ingen henvendelse for lille. Vi vil meget gerne høre fra alle, der har set et eller andet i området, også noget, som man måske selv mener ikke er noget som helst. Vi skal nok selv sortere henvendelser. Oplysninger til politiet på 114,' skrev politiet i en pressemeddelelse mandag.

Tirsdag formiddag vil politiet ikke komme ind på detaljer i forbindelse med efterforskningen.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere