Overblik: Så mange kørte for stærkt ved skolestart

Rigspolitiet har netop offentliggjort tallene for, hvor mange overtrædelser, der har været ved skolevejene den første uge. Knap 1400 kørte for stærkt

Arkivfoto: Per Rasmussen
Arkivfoto: Per Rasmussen

1364.

Så mange danskere er den seneste uge blevet taget med speederen lidt for langt i bund nær de danske skole.

Det oplyser Rigspolitiet i en pressemeddelse.

Konkret har politiet haft 1364 hastighedsovertrædelser af den generelle hastighed i byerne og 187 overtrædelser af den skiltede hastighed.

Politiets massive kontrol er sket i forbindelse med skolestarten, hvor de den seneste uge har været massivt til stede ved de danske skoler. I alt har de forskellige politikredse fanget lidt over 2000 syndere.

1551 har kørt for stærkt, 229 har glemt sikkerhedselen på sig selv eller på børnene, mens 93 er taget med mobiltelefonen i hånden.

Se også: Bilist bragede forbi første skoledag med 134 km/t.

Fartglæde i Lemvig
Senest havde Midt- og Vestjyllands Politi i løbet af onsdag morgen en kedelig oplevelse med hensynsløse bilister nær en skole

Et af de steder, hvor særligt mange røg i fælden, var ved Lemtorpskolen i Lemvig. Her målte politiet hastigheden for bilister, der kørte ud af Lemvig og forbi den vej, der fører ned til skolen.

Af de 1300 bilister, der kørte forbi stedet mellem 07 og 12, blev 120 blitzet. Af dem kan 20 af dem se frem til et klip i kørekortet, mens en enkelt, der kørte 102 km/t på strækningen, hvor man kun må køre 50, kan se frem til en betinget frakendelse af kørekortet.

- I og med vi målte i udadgående retning, kan det ikke være fordi folk var fartblinde, så vi taler altså inde midt i Lemvig by, siger han.

Se også: Bilist kørte 102 km/t nær skole

Bragede forbi med 132 km/t
Allerede på første dag gik det heftigt for sig på vejene.

En betjent ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fangede på første dag en bilist, der bragede en forbi med 134 km/t., selv om man på stedet højst må køre 50 km/t.

Det er mere end 100 procent hurtigere end det tilladte, og det kostede en støre bøde, et mistet kørekort og et forbud mod at køre bil de næste seks måneder.  Først derefter må han tage køreprøverne på ny for at få lov til at køre bil igen.