Overblik: To dræbt i angreb i Tyskland

Gerningsmand filmede angiveligt sin udåd, da han forgæves forsøgte at trænge ind i synagoge

Få et overblik over sagen på 30 sekunder her. Video/redigering: Reuters/Kristian Hansen

To personer er døde efter et skuddrama i den tyske by Halle nær Leipzig onsdag. Yderligere to er hårdt sårede.

Målet var angiveligt en synagoge, hvor 70-80 jøder var samlet for at fejre den jødiske hellige dag, Yom Kippur. Det lykkedes dog ikke gerningsmanden at træng ind i synagogen, hvor han forsøgte at tvinge sig adgang gennem en dør med blandt andet spark og skud mod døren.

Artikel fortsætter under billedet...

En af de tilfældige personer, som blev offer for gerningsmanden skyderi. Foto: Sebastian Willnow/dpa/AFP/Ritzau Scanpix
En af de tilfældige personer, som blev offer for gerningsmanden skyderi. Foto: Sebastian Willnow/dpa/AFP/Ritzau Scanpix

Ifølge øjenvidner skød gerningsmanden i frustration en tilfældig kvinde på gaden, da han ikke kunne komme ind i synagogen.

Kvinden blev skudt ude foran synagogen, men man mener ikke, at hun har nogen relation til den.

Det andet offer, en mand, blev skudt i en nærliggende kebab-forretning, som gerningsmanden gik hen mod efter at have skudt den tilfældigt passerende dame.

Artikel fortsætter under billedet...

Politiet havde afspærret store områder af byen inklusiv al togtrafik. Foto: Marvin Gaul/Reuters/Ritzau Scanpix
Politiet havde afspærret store områder af byen inklusiv al togtrafik. Foto: Marvin Gaul/Reuters/Ritzau Scanpix

Gerningsmandens hærgen endte med, at han blev skudt og anholdt af politiet. Han blev efterfølgende bragt på hospitalet for at modtage behandling.

Overhovedet for den jødiske meninghed i Halle, Max Privorotzki, beskriver hændelsen over for The Guardian:

'Dørene forblev lukkede. Gud beskyttede os. Det stod på i fem-ti minutter.'

Gerningsmanden filmede angiveligt skyderiet med et kamera, som han havde monteret på sin hjelm under hele skyderiet.

Artikel fortsætter under billedet...

Politiet var talstærkt tilstede i Halle. Foto: Jan Woitas/dpa/AFP/Ritzau Scanpix
Politiet var talstærkt tilstede i Halle. Foto: Jan Woitas/dpa/AFP/Ritzau Scanpix

Kunne følge med online
Brugere på streaming-hjemmesiden Twitch kunne følge med i skyderiet online, mens det stod på, da gerningsmanden streamede live.

Streamingsiden er eget af Amazon, som har arbejdet hårdt på at få taget videoen væk fra nettet. De oplyser dog, at videoen er blevet downloadet inden, det var muligt at fjerne den fra overfladen.

I den 35-minutter lange video kan man ifølge folk, der har set den, høre gerningsmanden kommentere undervejs.

Det var ikke kun gerningsmanden selv, som filmede. Han blev nemlig også filmet fra borgere, som havde søgt tilflugt i deres lejligheder.

Artikel fortsætter under billedet...

Sådan så det ud fra nogle borgers lejlighed, da gerningsmanden gik armeret rundt i byen. Foto: Privatfoto
Sådan så det ud fra nogle borgers lejlighed, da gerningsmanden gik armeret rundt i byen. Foto: Privatfoto

Videoer af gerningsmanden filmet af lokale beboere fra vinduer har floreret på internettet, hvor man ser ham står ved en bil og skyde mod politiet.

Artikel fortsætter under billedet...

Gerningsmanden fyrede skud af mod politiet. Foto: Reuters/Ritzau Scanpix
Gerningsmanden fyrede skud af mod politiet. Foto: Reuters/Ritzau Scanpix

Også videoer af gerningsmanden, hvor han går gennem gaden i Halle med samme våben, har floreret på sociale medier.

Højre ekstremist
I løbet af skuddramaet har der floreret rygter om gerningsmanden. Og ikke mindst om han opererede alene.

Politiet har endnu ikke bekræftet, at der kun er tale om en enkelt gerningsmand. Udmeldinger fra politiet indikerer dog, at der ikke længere er nogen fare for flere gerningsmænd på fri fod.

Den formodede gerningsmand er ifølge tyske medier en 27-årig tysk statsborger. Og det oplyses derudover at han er af tysk herkomst.

Han sympatiserer angiveligt med et højre ekstremistisk synspunkt.

Artikel fortsætter under billedet...

Der stod ambulancer klar til at tage sig af ofrene. Foto: Reuters TV/Ritzau Scanpix
Der stod ambulancer klar til at tage sig af ofrene. Foto: Reuters TV/Ritzau Scanpix

Ifølge Tysklands indenrigsminister, Horst Seehofer, er der dog også meget der tyder på, at motivet skal findes i den højreekstreme baggrund.

- I henhold til den nuværende videnstilstand må vi antage, at der mindst er tale om et antisemitisk angreb, lød det fra ham tidligt onsdag aften.

1 af 3 
2 af 3 
3 af 3 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere