Overfald i fængsel: Fik knust kraniet med billardkugle

En indsat fra Ringe Statsfængsel ligger i kunstigt koma, efter en medindsat overfaldt ham med en sok med to billardkugler i

Ringe Statsfængsel dannede mandag rammerne om et brutalt overfald. (Foto: Lars Skaaning)
Ringe Statsfængsel dannede mandag rammerne om et brutalt overfald. (Foto: Lars Skaaning)

En 22-årig indsat i Ringe Statsfængsel er i nat blevet opereret i fire timer, efter han mandag blev udsat for et særdeles groft overfald i fængslets køkken.

Her løb en medindsat mod ham bevæbnet med en sok indeholdende to billardkugler og slog ham to gange, før betjente fik ham passificeret.

Det fortæller fængselsbetjent Steen Østerberg, der er tillidsmand i fængslet, til Ekstra Bladet.

112 Her er Danmarks mest voldelige fængsel

- Han blev overført til Odense Universitetshospital i går, hvor han er blevet opereret. Han har fået knust kraniet - bruddet svarer til størrelsen af en billardkugle, fortæller Steen Østerberg, der selv var på vagt, da overfaldet skete.

Han tilføjer, at lægerne har fortalt, at der er en væsentlig risiko for, at han får en hjerneskade efter det brutale overfald. Indtil videre ligger den 22-årige i kunstigt koma.

Den indsatte fik andengradsforbrændinger efter overfaldet. (Arkivfoto: Peter Hove Olesen) 112 Indsatte kastede kogende vand i ansigtet på medfange

Artiklen fortsætter under billedet

Billardkugler i en sok blev brugt som våben i Ringe Statsfængsel mandag. (Modelfoto/Ekstra Bladet)
Billardkugler i en sok blev brugt som våben i Ringe Statsfængsel mandag. (Modelfoto/Ekstra Bladet)

112 20-årig tilstår grov fængselsvold

Umotiveret overfald
Imens er gerningsmanden blevet sat i isolation, mens ledelsen finder ud af, hvad der skal ske med ham. Der er tale om en ung mand.

- Overfaldet virkede umotiveret og impulsivt, og vi har ikke fået at vide, hvad der lå bag, siger Steen Østerberg og tilføjer, at der er ikke noget, der indikerer, at det var banderelateret.

20-årig fortæller om den mishandling fire andre medfanger udsatte ham for i Ringe Statsfængsel (Foto: Polfoto) 112 Tortur-offer: De troede jeg var fra Bandidos

- Det kan være bestilt arbejde, vi ved det ikke. Han vil ikke sige noget, siger fængselsbetjenten om den unge mand, som var 'meget bevidst i sin handling'.

Til Fyens.dk har Steen Østerberg forklaret, at de indsatte fra dags dato vil blive sektioneret - altså skilt ad - for at undgå lignende situationer.

En indsat på 18 år og en fængselsbetjent måtte mandag en tur på skadestuen og undersøges for at have indtaget farligt rengøringsmiddel.(Foto: Polfoto) 112 Frygter fange og betjent blev forgiftet