Overhalede civil politibil ulovligt - og endte på taget i grøften

En mand var mandag aften tæt på at blive kørt af sted i en patruljevogn frem for en ambulance efter ulykke

(Video: Local Eyes)

En mand slap mandag aften så godt som uden skrammer fra en voldsom ulykke på Kongevejen ved Kvistgård.

På trods af at han ikke led fysisk skade, viste hændelsen sig alligevel ikke at være uden konsekvenser for ham.

- Det er en mand, som overhalede en række biler ved dobbelt optrukne spærrelinjer, fortæller Martin Tang, vagtchef ved Nordsjællands Politi, til Ekstra Bladet.

Se mere video hos Local Eyes.

Efter overhalingen kørte manden kortvarigt ud i grøften i den ene side, så han mistede kontrollen over bilen.

- Og så drejer han kontra og ryger over i den anden side og ruller et par omgange og ender på taget. Men han var selv i stand til at kravle ud af bilen, fortæller vagtchefen.

'Eskorteret' fra stedet
Her nåede han dog ikke at kravle så langt.

- Til hans uheld har han overhalet en civil patruljevogn. Så vi går lige hen og eskorterer ham, som man siger, fortæller Martin Tang.

Manden blev i første omgang sat ind i en patruljevogn, men han endte alligevel med at blive kørt derfra i en ambulance.

- Han klagede over nogle smerter, og det gjorde, at vi fik ham til hospitalet for at blive tjekket, siger vagtchefen.

På hospitalet skal politiet afhøre manden og få klarlagt, hvorvidt der har været spiritus involveret i ulykken, som skete omkring 20.30 mandag aften.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere