Overlevede holocaust: Nu er hun myrdet og brændt

Mireille Knoll, som overlevede holocaust under Anden Verdenskrig, er nu fundet dræbt i sin lejlighed - og hendes religion kan godt være motivet

85-årige Mireille Knoll blev fredag fundet myrdet i sin lejlighed. Frankrigs udenrigsminister mener, det godt kan have forbindelse til antisemitisme. Privatfoto.
85-årige Mireille Knoll blev fredag fundet myrdet i sin lejlighed. Frankrigs udenrigsminister mener, det godt kan have forbindelse til antisemitisme. Privatfoto.

Anklagemyndigheden i Frankrig behandler lige nu en sag om antisemitisme i Paris, efter holocaust-overleveren Mireille Knoll er blevet dræbt i sin lejlighed.

Det skriver sbs News.

Den 85-årige kvinde, som under Anden Verdenskrig formåede at flygte fra jødeudryddelsen i Frankrig, blev i fredags fundet død i sin lejlighed.

Hun var blevet myrdet af adskillige knivstik, inden hendes lejlighed blev sat i brand.

Politiet i Frankrig har siden anholdt to mænd, som er blevet sigtet i sagen. De risikerer nu at blive dømt for mord med religion som motiv, for at have røvet Mireilles hjem og ødelagt hendes ejendom. Det fortæller en retskilde til nyhedsbureauet AFP.

Sigtede kom ofte i hjemmet
En af mændene kendte Mireille i forvejen, og ifølge hendes søn behandlede hun ham som sin egen.

- Vi er alle i chok. Jeg forstår ikke, hvordan nogen kan dræbe en kvinde, som ikke har nogen penge, om som bor i et socialt boligkompleks, fortæller sønnen, som ønsker at være anonym.

Bekæmp antisemitisme
Ifølge Frankrigs Udenrigsminister, Jean-Yves Le Drian, kan Mireille meget vel være blevet dræbt på baggrund af hendes religion. Det fortalte han i mandags under et møde i Jerusalem.

Ifølge ministeren er drabet et klart bevis på, at Frankrig skal gå ind i kampen mod antisemitisme.

Efterforskerne i sagen vil ikke udelukke den mulighed, men de arbejder stadig på at finde motivet for mordet.

Flygtede til Portugal
I 1942 lykkedes det Mireille Knoll at slippe masseanholdelsen af jøder i Paris, da hun flygtede med sin mor til Porugal.

Det var med et held, for dengang var det kun under 100 af de jøder, som blev stoppet og sendt til koncentrationslejrene, som overlevede. 

Efter krigen rejste Mireille tilbage til Paris, hvor hun giftede sig med en anden overlevende fra Holocausten. Han døde i 2000.

I Frankrig bor der over en halv million jøder, de har over de seneste år især været mål for flere islamiske angreb.

1 af 2 Foto: AP
2 af 2 85-årige Mireille Knoll blev fredag fundet myrdet i sin lejlighed. Frankrigs udenrigsminister mener, det godt kan have forbindelse til antisemitisme. Privatfoto.
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere