Overlevede togkatastrofe: Uhyggelig tanke

Nye detaljer om tragedien på Storebæltsbroen overrasker desværre ikke en af passagererne - han ser fremad, mens en anden stadig er meget påvirket af ulykken

Den 41-årige montør fra Ringe Klaus Larsen skulle havde været til Grønland med sin kollega og var netop steget på toget mod Sjælland. Men morgenen tog en helt anden drejning, da toget forulykkede på Storebæltsbroen. Privatfoto

Lige efter ulykken på Storebæltsbroen havde Klaus Larsen det, som om han havde været med i en katastrofefilm.

Otte døde og adskillige tilskadekomne var dog den skinbarlige virkelighed, som han og de øvrige overlevende på lyntoget måtte se i øjnene.

Ulykken på Storebæltsbroen 2. januar kostede otte mennesker livet. Foto: Anthon Unger 112 - 14. mar. 2019 - kl. 13:11 Dødsulykken på Storebæltsbroen: Derfor gik det galt

Desværre kommer det ikke bag på Klaus Larsen, at Havarikommissionens foreløbige undersøgelser har slået fast, at ikke kun én trailer på det modkørende godstog ikke var spændt reglementeret fast.

- Det vidste man jo næsten lige efter. At der havde været et eller andet. I dagene efter vidste man jo godt, at der var noget, der ikke var styr på. Ellers sker sådan noget jo ikke. Det siger sig selv, siger Klaus Larsen til Ekstra Bladet.

Den 41-årige montør fra Ringe Klaus Larsen skulle havde været til Grønland med sin kollega og var netop steget på toget mod Sjælland. Men morgenen tog en helt anden drejning, da toget forulykkede på Storebæltsbroen. Privatfoto
Den 41-årige montør fra Ringe Klaus Larsen skulle havde været til Grønland med sin kollega og var netop steget på toget mod Sjælland. Men morgenen tog en helt anden drejning, da toget forulykkede på Storebæltsbroen. Privatfoto
 
Han har ovenpå de første meldinger i dagene efter ulykken tænkt over, at den i forvejen uforståelige tragedie kunne have været endnu større.

- Det har vi da også snakket om. Selvfølgelig er det da en uhyggelig tanke. Man er så bare glad for, at det gik godt for os. Det gjorde det så desværre ikke for nogle andre, siger den 41-årige montør, som sad i den forreste del af bageste togvogn i mellemgangen ved toilettet på et klapsæde sammen med en kollega.

Derfor var de et par vogne væk fra dem, ulykken gik værst ud over.

En af dem, der befandt sig midt i infernoet af splintret glas, blod og død, var 42-årige Inge Lennert. Hun pillede glasskår ud af sine to børn, mens skrig fra andre rædselsslagne passagerer sønderrev den smadrede togvogn, har hun tidligere fortalt til Ekstra Bladet.

Inge Lennert er stadig påvirket af togulykken. Foto: Privat
Inge Lennert er stadig påvirket af togulykken. Foto: Privat

Inge Lennert har torsdag ikke kræfter til at tale om ulykken og Havarikommissionens rapport.

- Jeg er stadig så uendelig træt, siger hun.

Tæt på Passagerer i dødstoget: Det var som en bombe

Klaus Larsen har efter eget udsagn nogenlunde formået at lægge ulykken bag sig. Han og hans kollega har takket nej til psykologhjælp og i stedet brugt hinanden til at tale ulykken igennem.

- Vi har selvfølgelig snakket om det.

Den 41-årige montør fra Ringe Klaus Larsen skulle havde været til Grønland med sin kollega og var netop steget på toget mod Sjælland. Men morgenen tog en helt anden drejning, da toget forulykkede på Storebæltsbroen. Privatfoto 112 - 2. jan. 2019 - kl. 15:23 Klaus Larsen var med på toget: - Ligesom en katastrofefilm

Klaus Larsen og kollegaen deltog også i slutningen af januar i et møde på Nyborg Strand Hotel for passagerer og andre, der var involveret i togkatastrofen.

- Det var fint nok lige at få hele forløbet fra deres side - beredskabet og politiet osv. Det var rart lige at snakke med nogle af dem, man lige snakkede med på toget. Det var fint nok.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere