Overrasket af snestorm: 50 biler i sammenstød på motorvej

En snestorm udløste et gigantisk harmonikasammenstød på en motorvej i USA

Kaos brød ud, da bilerne ikke kunne nå at stoppe, før de skøjtede op i dem, der allerede var kørt galt. Video: Kamera.One

Det startede med et par lastbiler, men udviklede sig til et harmonikasammenstød af dimensioner, da mere end 50 køretøjer kørte galt under en pludseligt opstået snestorm i USA.

Uheldet skete mandag morgen på en motorvej uden for Des Moines i Iowa.

Det skriver CNN og Bloomberg.

På trods af uheldets omfang kom kun en enkelt person alvorligt til skade, men ifølge Alex Dinkla, der arbejder for trafikmyndigheden i Iowa, var motorvejen spærret i timevis.

Og uheldet er ikke en enestående episode, for voldsomme snestorme har hærget det nordøstlige USA i de seneste to uger.

I alt har ti personer mistet livet som følge af snestormene.

Snestormene har ramt hele det nordøstlige USA. Her er det i Massachusetts på østkysten. Foto: Joseph Prezioso/AFP/Ritzau Scanpix.
Snestormene har ramt hele det nordøstlige USA. Her er det i Massachusetts på østkysten. Foto: Joseph Prezioso/AFP/Ritzau Scanpix.

Sidste vinter ramte en historisk kulde i USA, og det ga dels undtagelsestilstand med også en række overraskende naturfænomerner. Blandt andet kunne man pludselig se Lake Michigan i Chicago ryge. Video: AP.

De færreste indbyggere i Chicago begiver sig ud i kulden, der er målt til under 30 minusgrader. Foto: Reuters Samfund - 1. feb. 2019 - kl. 07:06 Rikke i kuldehelvede: - Øjenvipperne fryser til is, og det er svært at trække vejret