Oversvømmelse: Vej var spærret

Forhøjet vandstand i Vadehavet giver trafikale problemer

Hør her, hvordan vejret kommer til at arte sig de kommende uger. Producer: Lasse Brøndal.

Opdateret klokken 08.38: Tarphagevej er genåbnet for trafik

Tarphagevej mellem Esbjerg og Billum er spærret på grund af oversvømmelse.

Det skyldes, at der er forhøjet vandstand i Vadehavet

Helt præcist er der tale om, at vejen er spærret fra Tarphagebroen og til Ho Bugt.

- Det har været oppe på sit max her klokken 5, hvor der var 2,55 meter over normal vandstand, fortæller Søren Stragaard, vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

Skal man på arbejde og kommer fra Oksbøl-, Blåvand- og Varde-området, bør man finde en alternativ rute.

DMI har udsendt et varsel om forhøjet vandstand i Vaehavet. Det skyldes et lavtryk, der gør, at det blæser en hel del med kraftige vindstød, hvilket påvirker vandstanden.

Ifølge DMI vil vandstanden nå sit højeste mellem klokken 4 og 5.

Klokken 07.40 er vejen fortsat spærret, men vandstanden er dog ved at falde. Syd- og Sønderjyllands Politi forventer, at vejen er genåbnet for trafik senest klokken 9.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere