Overvågningsvideo frigivet: Her går bevæbnet mand til angreb på kasino

Mindst 34 omkom i gårsdagens angreb på et hotel-kasino i Manila, Filippinerne. Nu er hotellets overvågningsbånd offentliggjort

I overvågningsoptagelserne ses det hvordan gerningsmanden stille og roligt går rundt i kasinoet og sætter ild til spillebordene. Video: AP

Se overvågningsbilleder fra angrebet i  klippet herover.

Mindst 34 mennesker mistede livet i en brand, da en bevæbnet mand gik fredag gik til angreb på hotel-kasinoet Resorts World Manila i Filippinerne, oplyser de lokale brandmyndigheder.

Over en snes mennesker skal være omkommet i en påsat brand på hotel-kasino i Manila. (Foto: AP) 112 - 2. jun. 2017 - kl. 05:10 Mange døde efter angreb på hotel-kasino

Ifølge BBC og Reuters blev de fleste af de omkomne kvalt i den tykke røg, der opstod da manden satte ild til flere spilleborde. Efterfølgende tog gerningsmanden sit eget liv.

- Han har sat ild til sig selv på et hotelværelse. Han har overhældt sig selv med benzin, siger den nationale politichef, Ronald dele Rosa ifølge Reuters.

Afviser terror
Terrorgruppen IS har ifølge nogle medier taget skylden for angrebet, med det afviser politichefen.

- Lad være med at gå i panik, der er ingen grund til at slå alarm. Vi kan ikke betegne dette som terror, siger Ronald dela Rosa ifølge Reuters.

- Vi ser dette som et røveri, da gerningsmanden ikke har såret nogen og gik direkte til det rum, hvor kasinoet opbevarer jetoner, siger han.

Se også: Politiet: Angreb på kasino var ikke terror

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere