P-vagt amok: Kører jøde over på scooter

Et vidne filmede parkeringsvagten, da han gik til angreb på en gruppe ortodokse jøder og efterfølgende kørte en af dem over med sin scooter

Vi kommer ind i stridigheden, hvor p-vagten mere eller mindre bevidst får kørt en af jøderne over med sin scooter. (Privatoptagelser)

'Han startede'. 'Nej, de startede'.

Det er fortsat uvist, hvad der sendte en sort p-vagt og en gruppe ortodokse jøder i totterne på hinanden i London-bydelen Hackney mandag eftermiddag.

På optagelserne, filmet af et vidne på stedet, forekommer den fuldt uniformerede p-vagt lettere frustreret, da han efter et indledende skænderi får påkørt en af de jødiske mænd, inden gruppen tilkæmper sig kontrollen og får lagt ham fladt ned på vejen.

Vagten havde ifølge jøderne inden da fortalt dem, at 'han ville komme tilbage senere med sine drenge'. Gruppen skulle derpå til gengæld have truet med at melde ham for embedsmisbrug.

Det fremgår ifølge engelske medier af politiets rapport.

Overdøvet af larmende jøder
Beskyldningerne fortsætter, for herefter skulle den otte-ti mand store gruppe have omringet p-vagten og forhindret ham i at komme ind på p-pladsen. På dette tidspunkt skulle han have forsøgt at kalde hjælp over radioen, men uden succes, da jøderne ganske enkelt råbte for højt omkring ham.

Hvor lang tid der går herfra og til scooter-ulykken sker er uvist, men ifølge et unavngivet vidne, skulle p-vagten have samlet den tohjulede op og påkørt manden med fuld gas.

P-vagten anholdt
En talsmand for Londons Metropolitan Police siger til Daily Mail, at de blev kaldt ud til skænderiet lidt i to, og at fire mænd i henholdsvis tyverne og trediverne led mindre skade. P-vagten blev anholdt med mistanke om grov legemsbeskadigelse.

Hans såkaldte 'bodycam' (fremadvendt kamera monteret på kroppen, red.) viser imidlertid ifølge arbejdsgiveren, at han blev udsat for en 'betydelig og uprovokeret grad af intimidering, trusler og chikane' forud for episoden fanget på vidnets optagelser.

De håber nu på, at de involverede jødiske mænd vil blive sigtet for deres deres handlinger.

Se det besynderlige optrin øverst

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere