På vej hjem fra bytur: Kvinde voldtaget

Politiet har spærret gerningsstedet af og skal søge efter spor med hund

En kvinde var på vej hjem fra byen, da hun blev væltet omkuld og voldtaget. Video: René Schütze

Politiet undersøger netop nu gerningsstedet, hvor en 29-årig kvinde har anmeldt, at hun blev udsat for en fuldbyrdet voldtægt tidligt søndag morgen. Det skete i en smøge ved Kalkværksvej nummer 3 i Frederikhavn, og politiet fik anmeldelsen klokkken 5.21.

Hun er i gang med at blive afhørt og skal derefter undersøges på retsmedicinsk institut.

- Hun er på vej fra byen, og på det sted bliver hun væltet omkuld og voldtaget af en mand, fortæller vagtchef Mogens Hougesen fra Nordjyllands Politi.

Manden beskrives som omkring 30 år gammel, 170-180 cm høj med sort hår. Han talte gebrokkent dansk, men ifølge kvinden var han hvid i huden, som om han havde europæisk afstamning.

Foto: René Schütze
Foto: René Schütze
 

Vejen omkring gerningsstedet er spærret af fra t-krydset, hvor Kalkværksvej og Søndergade mødes, og politiet sender nu en såkaldt Gruppe 1-hund op for at undersøge, om man kan finde spor i området.

Det var en bekendt af kvinden, der hørte hende græde og fandt hende på jorden, da han selv var på vej hjem fra byen. De ringede sammen til politiet og anmeldte voldtægten.

Også i Aalborg blev en 19-årig kvinde overfaldet på vej hjem fra byen.

Hun fortæller, at hun kommer gående ad Karolinelundsvej i Aalborg, da hun hører en cykel, der bliver smidt.

- Og så bliver hun rykket bagud. Der er en, der tager fat i hende bagfra og beføler hende og forsøger at voldtage hende. Men det når ikke så lang, fordi hun skriger og sparker, så han opgiver foretaget, siger vagtchefen.

Kvinden har dog ikke kunne beskrive ham nærmere end, at han var på cykel og havde skæg.

Også i denne sag vil politiet gerne høre fra vidner.

- Hun siger selv, at hun har råbt højt, så der må være nogen, der har hørt det, siger han.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere