Påkørt cyklist fløjet til Rigshospitalet

Efter en påkørsel i Nordsjælland er en cyklist blevet fløjet til Rigshospitalets traumeafdeling

Politi og redningsmandskab på plads ved ulykken. Foto: Mathias Øgendahl/presse-fotos.dk
Politi og redningsmandskab på plads ved ulykken. Foto: Mathias Øgendahl/presse-fotos.dk

En cyklist er blevet fløjet til Rigshospitalets traumeafdeling fredag eftermiddag, oplyser vagtchef ved Nordsjællands Politi Søren Bjørnestad til Ekstra Bladet.

Det sker efter et uheld på Haldor Topsøe Park, hvor cyklisten blev påkørt af en hvid varebil. 

Politiet kan ikke oplyse om cyklistens tilstand, men det har været alvorligt nok til, at personen skulle fragtes med akutlægehelikopter.

Nordsjællands Politi efterforsker sagen. Trods den smadrede rude er føreren af varebilen ikke kommet til skade.

Redningsmandskab med akutlæge, akutlægehelikopter og ambulance samt politi har forladt ulykkesstedet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere