Påkørte bil efter vild jagt: Sigtet for to drabsforsøg

Ifølge sigtelsen blev ofret forsøgt dræbt af samme gerningsmand to dage før påkørslen

Se optagelser fra ulykkestedet og politiets efterfølgende oprydningsarbejde. (Video: Local Eyes)

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller SMS/MMS på 1224 (koster alm. takst)

En ung mand blev forsøgt dræbt to gange af den samme gerningsmand i sidste uge. Det fremgår af sigtelserne mod en 23-årig mand, der i dag blev fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Hillerød og varetægtsfængslet frem til 17. marts. Han er sigtet for to tilfælde af drabsforsøg mod det samme offer.

I fredags omkring kl. 20.20 blev ofret, ifølge sigtelsen, forfulgt i sin Toyota Aygo af en sølvfarvet Audi A4 over en strækning på 13 kilometer med en vanvidsfart på 160 kilometer i timen. En jagt der endte med, at hans bil blev påkørt, så han ramte autoværnet og rullede rundt flere gange. Han havde to passagerer i bilen.

Se mere video på localeyes.dk

- Det er mirakuløst, at der ikke er nogen, der er kommet mere til skade, siger Bernt Farver, der mødte som anklager i sagen.

En dramatisk biljagt endte med, at en lille Toyota Aygo rullede om på taget med høj fart. (Foto: Local Eyes)
En dramatisk biljagt endte med, at en lille Toyota Aygo rullede om på taget med høj fart. (Foto: Local Eyes)
 

To dage forinden, den 17. februar mellem klokken 19 og 21 på Nørregade i Hundested, forsøgte den nu varetægtsfængslede, ifølge sigtelsen, at dræbe den forurettede ved at slå ham i baghovedet med et knojern, og umiddelbart efter forsøge at stikke ham med en kniv i maveregionen. Det lykkedes dog ikke, fordi ofret stak af.

Dagen efter, den 18. februar mellem kl. 12 og 13, er manden ligeledes sigtet for med vold eller trussel om vold at have truet den forurettede med en kniv på parkeringspladsen ved Frederiksværk Motionscenter i Frederiksværk, og i den forbindelse at have forsøgt at knuse bilens siderude ved at slå på ruden med kniven og smide en totensläger ind på sideruden af bilen, da han kørte fra stedet.

Ifølge sigtelsen skete påkørslen i forening med en navngiven person og flere pt. uidentificerede medgerningsmænd.

- Vi har fortsat en medgerningsmand på fri fod, som vi gerne vil opfordre til at melde sig til politiet, siger efterforskningsleder Henrik Gunst fra Nordsjællands Politi.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere