Pårørende til masseskyderi får fem milliarder i erstatning

Erstatningen lyder på i alt 800 millioner dollars. Det svarer til 5,4 milliarder kroner

ADVARSEL: Voldsomme scener. Optagelse viser, hvordan betjente rykkede frem, mens gerningsmanden affyrede skud. Video: Las Vegas Police

Pårørende til 58 mennesker, som blev dræbt ved et masseskyderi i Las Vegas i 2017, har indgået et forlig om erstatning med MGM Resorts International.

Erstatningen lyder på i alt 800 millioner dollars. Det svarer til 5,4 milliarder kroner.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Stephen Paddock dræbte 58 tilfældige koncertgængere, da han åbnede ild mod menneskemængden fra sit værelse på Mandalay Bay Hotel.

MGM Resorts, som forliget er indgået med, ejer Mandalay Bay Hotel.

Massemorderen Stephen Paddock var pensioneret revisor og brugte meget af sin tid på at gamble store beløb på Las Vegas' kasinoer. Foto: AP Samfund - 7. okt. 2017 - kl. 13:21 Langt flere kunne være dræbt: Vegas-morder forsøgte at købe speciel ammunition

Paddock begyndte at skyde mod de 22.000 koncertgæster klokken 22.05, og skudsalverne fortsatte indtil 22.15. Men først klokken 22.17 nåede politiet op på den etage i hotellet, hvor Paddock befandt sig og opdagede, at han havde vendt geværet mod sig selv.

Ud over de 58 dræbte blev knap 500 mennesker såret under massakren i Las Vegas.

Motivet bag USA's største masseskyderi er forblevet et mysterium, og FBI har lukket sagen uden at finde svar.

- Der er intet, som vil kunne bringe de tabte liv tilbage, og der er intet, som kan ophæve de frygtelige lidelser, som så mange har været igennem.

- Dette forlig giver en rimelig erstatning til tusindvis efterladte, siger advokaten Robert Eglet, som har været med til at repræsentere over 2500 pårørende i sagen.

Gerningsmanden blev dræbt her ved Cinergy-biografen i Midland, Texas. Foto: Ritzau Scanpix 112 - 1. sep. 2019 - kl. 14:15 Lempelig våbenlov trådt i kraft: Nyt masseskyderi få timer før

Se også: 55-årig sigtet for salg af patroner før Las Vegas-massakre

Se også: Mand amok i Las Vegas: Flere sikkerhedsvagter dræbt

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere