Påsatte brande: Politi massivt til stede

Flere brande i containere i Vanløse. Det oplyser Københavns Politi

Klokken 01.30: Politiet oplyser, at ingen er kommet til skade i forbindelse med brandene, samt at der ikke er sket større materielle skader ud over de udbrændte containere. Der er ingen anholdte i sagen, oplyser politiet.

-----

Mandag aften er Københavns Politi rykket talstærkt ud til flere containerbrande.

De skulle alle finde sted i Vanløseområdet. Det oplyser politikredsen.

Over for Ekstra Bladet fortæller vagtchef Jesper Frandsen, at der har været flere brande i det bestemte område i Vanløse gennem mandagen.

- Vi har siden klokken 13 haft 13 anmeldelser om brande i containere i Vanløse. Derfor er vi selvfølgelig massivt til stede nu i området for at håndtere brandene og ikke mindst være præventive.

- Vi har stadig flere brande i gang derude, og så længe, at der sker noget, er vi der selvfølgelig i stort antal, supplerer Lars Krabbe fra Københavns Politi omkring klokken 23 mandag aften.

Han fortæller samtidigt til Ekstra Bladet, at der ikke er nogen anholdt i forbindelse med de påsatte containerbrande.

Skærm

Hent flere
Hent flere