Pædofil barnemorder dræbte Elias og Mohamed: Nu taler mødrene

Retssagen mod Silvio S., der har indrømmet drabene på de to små børn Mohamed og Elias, mødte storsmilende op til den første retsdag

Politiet i Berlin har offentliggjort skræmmende optagelser af barnemorderen, der bortførte Mohamed. Se videoen her

Der var ingen anger at spore, da den 33-årige tysker Silvio S. mandag mødte op til den første retsdag i sagen, hvor han er tiltalt for at have bortført og dræbt fireårige Mohamed og seksårige Elias.

Han er anklaget for to tilfælde af drab og seksuelle overgreb og har tidligere forklaret, at han dræbte børnene sådan, at de ikke kunne sladre. Han risikerer en livstidsstraf

Men det lod den drabssigtede ikke lade sig gå på af. Han var nemlig et stort smil det meste af dagen og i en pause, så man ham også joke med sine forsvarsadvokater. Det skriver Bild.

Anklageskriftet mod den mistænkte børnemorder Silvio S. er klar. 112 - 31. mar. 2016 - kl. 06:28 Nye uhyggelige detaljer om pædofil dobbelt-morder

Han var fuldstændig stoisk, da anklageren læste op, hvordan lille Mohamed af frygt og fortvivlelse begyndte at skrige efter sin mor, mens han blev misbrugt

Selv da seksårige Elias' moder Anita S. stillede sig op i vidneskranken, som den første af i alt syv vidner, lykkedes det ikke at tørre smilet af hans ansigt.

Se også: Pædofil børnemorder overfaldet af medfange

Var væk da de skulle spise
Her kunne han lytte på, at Elias' moder skulle genopleve det frygtelige øjeblik, da hun opdagede at hendes søn var forsvundet.

- Jeg fortalte ham: Du må ikke løbe væk, du skal altid være i nærheden. Den dag, han forsvandt, var en af ​​de første, hvor han fik lov til at lege udenfor.  Men han legede, så jeg kunne se ham fra vinduet.

- Jeg kiggede fra tid til anden fra vinduet, og han var alene i sandkassen. Da vi skulle spise halv syv, var han væk, sagde den fortvivlede moder om sin søns forsvinden den 8. juli sidste år.

Udtalte sig ikke
Den drabsanklagede talte ikke i retten mandag, men forklarede at han måske vil komme med en forklaring på et senere tidspunkt.

Fireårige Mohamed Januzis moder var også til stede og talte med Bild, da hun forlod retssalen ved middagstid. Hun forklarede, at hun var skuffet over, at Silvio S. ikke havde sagt noget i retten.

- Jeg vil være tilbage, når han siger noget. Jeg vil gerne høre fra hans egen mund, hvad han har gjort. Han ved præcis, hvad han har gjort. Han har dræbt mit barn, sagde hun til den tyske avis.

Drabene der rystede Tyskland
Den 8. juli i fjor bortførte Silvio S. den seksårige dreng Elias på en legeplads i Potsdam vest fra Berlin.

Han fik ham ind i sin Dacia, hvor han iførte den lille dreng en sort maske. Silvo S. prøvede at få Elias til at tie stille, men drengen blev ved at skrige og græde under overgrebet.

Skrig og gråd, der skulle blive hans død, står der i anklageskriftet ifølge Bild.

Silvio S. kvalte ham med en ledning - formentlig i bilen, hvorefter han viklede hans hoved ind i brunt tape.  Senere begravede han Elias i et kolonihaveområde i Luckenwalde i den tyske delstat Brandenburg.

Her bliver den seksrige Elias gravet op af politiets teknikere efter Silvio S. havde udpeget stedet (Foto: AP)

Ledte i tre måneder
Elias' forsvinden blev en stor sag i Tyskland, hvor frivillige i tusindvis ledte efter den lille dreng. Men tre måneder efter hans forsvinden, var der stadig ingen anholdte i sagen, ligesom Elias' forsvinden stadig var et mysterium.

Silvio S. havde dog fundet et nyt offer. Den 1. oktober forsvandt den fireårige flygtningedreng Mohamed. Billeder, der gik verden rundt, viste den 33-årige komme gående hånd i hånd med den lille dreng.

Se også: Her blev myrdede Elias begravet

Ifølge anklagemyndigheden tog han Mohamed med til en lejlighed, hvor han tændte sit videokamera. Han madede den lille dreng med brød, før han begyndte at sexmisbrugte ham. Mohamed ville dog ikke stoppe med at græde og kalde på sin moder.

Derfor var Silvio S. nervøs for, at nogle skulle høre den gråden, og dette fik ham til at kvæle lille Mohamed.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere