Paf over spøgelsesbilist: - Aldrig oplevet i mine 34 år i politiet

En spøgelsesbilist var tirsdag skyld i en ulykke på motorvejen. Det viser sig nu, at der var tale om en 101-årig mand, og det ryster politit

- Det har jeg aldrig oplevet i mine 34 år i politiet.

Sådan reaktionen fra vagtchef Per Jørgensen i Nordjyllands Politi.

Ifølge DR skal årsagen til den paf betjent findes i en ulykke på E39 Hirtshalsmotorvejen, hvor en spøgelsesbilist kørte sammen med en anden bil på motorvejen.

Heldigvis kom ingen alvorligt til skade, men politiet fik sig noget af et chok, da de spurgte efter bilistens kørekort.

Det viste sig, at der var tale om en mand på 101, der netop havde fået fornyet sit kørekort.

- Vi valgte at inddrage mandens kørekort på stedet. Det var uforsvarligt at lade ham køre videre, siger Per Jørgensen.

I kølvandet på ulykken var motorvejen spærret i knap en time. Begge involverede parter brækkede et ribben.