Paludan angrebet: Mand anholdt

Kampklædt politi beskyttede partilederen for Stram Kurs mod ophidsede indvandrere på Nørrebro - uroen fortsætter i bydelen op ad søndagen, hvor der bliver bygget barrikader og sat biler i brand

Midt på Blågårds Plads, som politiet har afspærret, stod Rasmus Paludan og kastede med en koran, og så brød helvede løs. Kilder: Ekstra Bladet/Rasmus Flindt, Byrd/Steven Knap. Redigering: Mikkel Cramon

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Søndag eftermiddag blev den ultra-højrenationalistiske leder af Stram Kurs, Rasmus Paludan, angrebet under en demonstration på Nørrebro i København.

Paludan blev kørt væk af politiet, men optøjerne fortsatte på Nørrebro, hvor politiet fortsat var massivt til stede.

Politiet er selv blevet angrebet med brosten og andre kastegenstande og bruger nu gas til at sprede uromagerne. Også flere pressefolk og fotografer blev mødt med vold i bydelen og fik smadret deres udstyr.

I løbet af eftermiddagen følte en gruppe af civile betjente sig så presset af demonstranterne, at de trak deres våben, men fik ikke brug for at affyre dem.

Foto: Mogens Flindt
Foto: Mogens Flindt

Klokken 16.53 oplyste Jesper Bangsgaard, der er vicepolitiinspektør ved Københavns Politi, at politiet stadigvæk var massivt til stede i bydelen.

- Vi er stadigvæk massivt til stede, men optøjerne er begyndt at stilne af, fortalte han på daværende tidspunkt til Ekstra Bladet.

Kort før klokken 18 var der dog stadigvæk meget uro i bydelen, hvor der blev bygget barrikader og sat biler i brand på Tagensvej, fortæller Ekstra Bladets fotograf på stedet.

Jesper Bangsgaard oplyser, at der er en enkelt betjent, der er kørt på skadestuen.

- Der er en enkelt betjent, der er blevet ramt af en sten. Han er blevet kørt på skadestuen nu, fortæller han.

Ifølge Ekstra Bladet oplysninger ville Rasmus Paludan demonstrere videre ved moskéen på Dortheavej, og det bekræfter Københavns Politi.

- Vi bekræfter, at det er noget, han har ønsket. Vi har hos politiet fortalt ham, at det er begrænset, hvor meget vi kan beskytte ham, når vi er så massivt til stede ved Nørrebro, fortæller Jesper Bangsgaard.

Rasmus Paludans demonstrationer har kostet samfundet adskillige millioner. Foto: Claus Bonnerup Samfund - 13. apr. 2019 - kl. 13:48 Så mange millioner koster Rasmus Paludan samfundet

Han har sidenhen får forbud mod at være ved Nordvest, så han vil fortsætte demonstrationen ved moskéen på Rovsingsgade, skriver han på Facebook.

Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Paludan havde kun opholdt sig 15-20 minutter på Blågårds Plads, før en mand stormede mod ham, fortæller Jesper Bangsgaard.

Selv siger han til TV2 News, at han nåede at stå to minutter og 43 sekunder med en koran i hånden, før situationen eksploderede.

Den blev i øvrigt ifølge Paludan stjålet, så det er efter hans udsagn godt, at han havde en ekstra med.

Foto: Mogens Flindt
Foto: Mogens Flindt

Angrebsmanden blev omgående anholdt, og Paludan bragt i sikkerhed.

- Vi ved endnu ikke, om han er blevet ramt, men der er ikke umiddelbart sket noget alvorligt med Rasmus Paludan, tilføjer vicepolitiinspektøren.

Han var hurtigt tilbage midt på Blågårds Plads, hvor en stor flok indvandrere kort efter styrtede mod ham.

- Det fik politiet til at tage hjelme på. De stoppede flokken på omkring 30 stykker, som i stedet begyndte at kaste kanonslag. De er meget aggressive, siger Ekstra Bladets udsendte.

Artiklen fortsætter under billederne ...

Foto: Mogens Flindt
Foto: Mogens Flindt

Foto: Mogens Flindt
Foto: Mogens Flindt

Foto: Mogens Flindt
Foto: Mogens Flindt

Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Foto: Mogens Flindt
Foto: Mogens Flindt

Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Optrinnet generede tilsyneladende ikke Paludan, som midt i det ophedede kaos blandt andet brugte tiden på at kaste et eksemplar af Koranen op i luften.

Det fik han ikke lov til længe, før otte-ti betjente måtte eskortere ham ind i en let sikret gruppevogn. Den ophidsede folkemængde bifaldt politiets beslutning og brød ud i klapsalver.

Efter en rum tid startede politiet motoren og kørte Paludan væk med udrykning. En patruljevogn assisterede ved eskorteringen af den berygtede politiker og advokat.

Eksplosion i Mjølnerparken
Demonstrationen skulle oprindelig have fundet sted i Mjølnerparken. Her blev natteroen ødelagt af en bileksplosion, og der har siden været et omfattende politiopbud.

Sådan så det ud, da bilen blev kørt væk. Foto: Kenneth Meyer 112 - 14. apr. 2019 - kl. 09:23 Min bil er eksploderet: - Hvad foregår der?

Video: Kenneth Meyer

Jesper Bangsgaard ønsker i skrivende stund ikke at oplyse Ekstra Bladet om grunden til, at demonstrationen pludselig skulle flyttes til Blågårds Plads, men hævder, at der inden længe kommer en pressemeddelelse med en forklaring.

Det er dermed uvist, hvorvidt flytningen af demonstrationen er udløst af nattens eksplosion.

- Vi har ingen formodning om, at der er en sammenhæng mellem eksplosionen og Rasmus Paludans demonstration. Det er der intet, der tyder på, men det indgår selvfølgelig i den samlede vurdering af sikkerheden omkring Paludan-arrangementet, sagde den centrale vagtleder Jesper Frandsen tidligere søndag til Ekstra Bladet.

1 af 4 Foto: Rasmus Flindt Pedersen
2 af 4 Foto: Rasmus Flindt Pedersen
3 af 4 Foto: Rasmus Flindt Pedersen
4 af 4 Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere