Papegøje slap fri under indbrud

En papegøje tilbragte natten i venterummet på Randers Politigård

(Arkivfoto: Andreas Szlavik)
(Arkivfoto: Andreas Szlavik)

En papegøje fik i nat nogle timer i frihed efter et indbrud i en dyrehandel i Randers.

Papegøjen blev kl. 01.45 fundet af en tilfældig forbipasserende foran Hotel Kronjylland og bragt til politigården i Randers, hvor den fik lov til at vente i venterummet.

Senere på natten kunne politiet konstatere indbrud i Bonnies Dyrehandel på Østervold, som ligger omkring en kilometer fra Hotel Kronjylland.

Indbrudstyven var kommet ind i forretningen via en opbrudt havedør.

Et fuglebur stod åbent, men umiddelbart var tyven ikke kommet væk noget.

Papegøjen blev kl. 04.15 forenet med sin ejer og kom tilbage i sit eget bur i dyrehandlen.

Papegøjen har ikke været i stand til at give et signalement af gerningsmanden.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere